Om skribenten ///

Specialkonsulent
Mie Wittenburg
(+45) 22 83 58 25
Mie er en erfaren procesfacilitator og projektleder, der bistår byggeriet med at udvikle, markedsmodne og opskalere gode idéer til færdige løsninger...
Læs mere

Kan du høre data gro? /// Downloads

Kan sammenhængende tværgående systemer opstå spontant nedefra-og-op? Det spørgsmål står tilbage efter Smiths pejsestueseminar om Smarte Byer. Holdningerne og erfaringerne spændte bredt på en dag, hvor der bestemt ikke var brug for pejsen til at holde gryden i kog.

Blandt forsamlingen i pejsestuen var der på den ene side enighed om, at smarte byer handler om at koble i dag adskilte systemer. Og på den anden side, at denne kobling kun kan ske gennem en gradvis afprøvning, hvor lokale projekter vokser sig store og går på tværs. Det rejser for os at se en række afgørende spørgsmål: Hvem har interessen i og evnen til at overskride sit eget systems virkemåde og interessefelt – kan, vil og må man tænke på tværs af siloerne, når man selv sidder i en af dem? Hvordan går man fra kobling mellem mennesker i den lille skala til kobling mellem data i den store skala?

Eftermiddagens første indlægsholder, Henrik Madsen fra DTU, Institut for Matematik og Computer Science, repræsenterede den teknologiske tilgang med fokus på, hvordan vi på en smart måde får integreret byens energisystemer. Udfordringerne, som han oplever dem i dag, har tre dimensioner: for meget silotænkning og for lidt sammentænkning mellem energisystemerne; for vage krav i bygningsreglementet, der ikke fordrer smarte løsninger på tværs af energisystemer; og mangel på incitamentstrukturer for danske virksomheder, der gerne vil eksperimentere med og udvikle smarte løsninger til byen og byggeriet. Formår vi at håndtere bare nogle af disse udfordringer, er potentialet til gengæld enormt. For samkøring af ”big data” giver hidtil usete muligheder for analyser, drift og udvikling af byens energisystemer og dertil hørende energibesparelser.

Så kan smarte byer reduceres til en teknisk disciplin? Svaret fra pejsestuens deltagere kan koges ned til et enstemmigt nej! Smarte byer handler i høj grad også om det sociale – hvordan binder man mennesker sammen på smarte måder? – og så handler det om mål og middel. Er målet en fortætning eller en opløsning af byen? Og bliver vores byer smarte af centralt styret koordinering, eller skal det hellere ske spontant? Én ting stod dog klart for de fleste denne eftermiddag i pejsestuen. Smarte byer handler om at binde i forvejen komplekse systemer sammen på en intelligent måde, og, som det også blev fremhævet fra stolerækkerne, måske er det vigtigste i virkeligheden at gøre vore byer og by-systemer mere resiliente – altså mere smidige og modstandsdygtige – for jo mere vi binder tingene sammen, des sværere bliver det også at ændre retning. Det kan betegnes som byens stiafhængighed ifølge partner i Smith, Mikkel Thomassen. En stiafhængighed, som i værste fald kommer til at betyde, at udviklingsretninger bliver låst, fordi konsekvenserne af at ændre systemet af systermer simpelthen bliver for besværlige og ikke mindst økonomisk uoverskuelige.

Søren Smidt Jensen, kulturgeograf, ph.d. og programchef DAC & CITIES, sluttede eftermiddagen af med netop at komme med eksempler på en række bottom up tendenser mod en smartere by. Han nævnte ”sharing economy”, som er en tendens, der bl.a. udmønter sig i, at byens beboere går sammen i forskellige former for fællesskaber og deler de ressourcer, de har – fra biler til boremaskiner. Et andet eksempel på en græsrodsbevægelse, der er med til at gøre byen smartere, sundere og mere social, er Good Gym i England. Her mødes kondiløbere i det fri, og når de alligevel er ude og i praktisk outfit, så løber de lige forbi den lokale legeplads og hjælper med at rive et forfaldent legehus ned, eller de drøner forbi 85 årige Mrs. X og skruer hendes elpære i. Motion og velgørenhed går hånd i hånd, og handlingerne koordineres og afrapporteres digitalt. Et tredje forsøg på at jump starte omstillingen til den smarte by er det åbne innovationsforløb, Big Apps, i New York. Her inviteres alle med interesse for IT og digital udvikling til at give deres med bud på, hvordan man løser byens udfordringer på en smart IT teknologisk måde. Formålet med initiativet er på den ene side at tage udgangspunkt i de reelle behov byen står over for at skulle opfylde, og på den anden side at teknologierne løser konkrete problemer, som de opleves af borgerne. Dette i stedet for at lade den teknologi, der står til rådighed på et givent tidspunkt, afgøre løsningens egenskaber. Big Apps er med andre ord en analogi til web’et, hvor indholdet skabes nedefra af brugerne frem for ”main frame” modellen, hvor én virksomheds teknologi bliver bestemmende for udviklingsretningen.

Hvorvidt smarte byer hovedsageligt er en græsrodshistorie om det lokale, der vokser sig større, smukkere og mere sammenhængende, eller om det er en Münchhausen fortælling om systemer, der (forgæves) forsøger at løfte sig selv op i nakken. Vi i Smith lægger i hvert fald øret til jorden, og håber på at høre dataene gro.