Om skribenten ///

Partner
Mikkel A. Thomassen
(+45) 29 60 91 76
Med flere end 100 udviklingsforløb og 20 års erfaring med innovation på tværs af videns- og virksomhedsgrænser har Mikkel med sikker hånd gjort usikkerheder til aktiver, visioner til værdi og ideer til produkter...
Læs mere

1. maj. Så er foråret for alvor i gang (selv i år), og arbejderklassens røde faner foldet ud. Men hvem er den egentlig – den der arbejderklasse? 

Som dagens WulffMorghenthaler-kalenderopdatering med behørig timing slår fast, så har arbejdsbegrebet unægtelig ændret sig en del siden den industrielle revolution og arbejderklassens fremvækst. Fra værksted til viral opdatering, hvis man nu bare skal sætte det på spidsen.

Og når arbejdsbegrebet ændrer sig, må arbejder(klasse)begrebet jo også ændre sig. For hvem er den kapitalist, som man som arbejder i dag skal definere sig selv ved? Meget kan man sige om endelige overenstkomstforhandlinger og lejlighedsvise strejker og lock-outs, men modparten havde et ansigt. En dialog var trods alt mulig. I dag er kapitalisten og hans bowlerhat skiftet ud med sneakers og caps hos unge iværksættere, en deleøkonomisk hjemmeside eller en konkurrent i et land, man dårligt kan placere på landkortet.

Og det er måske derfor, vi i disse år på globalt plan ser den store frygt for alt, hvad der kommer udefra uanset om det er politiske beslutninger, flygtninge eller økonomi og handel. I gamle dage havde fjenden en ansigt. I dag er den navnløs. Og frygt afløses derfor af angst, og angst æder som bekendt sjæle op.

God 1. maj til alle. Solen skinner og det skal nok blive dejligt i Fælledparken. Men måske tiden er moden til at gentænke, hvad vi mener med arbejde, med arbejderklasse og hvilke fællesskaber, vi skal danne derude på fælleden.