Om skribenten ///

Konsulent
Katja Pryds Beck
(+45) 40 98 44 55
Katja arbejder med kommunikation og faglig formidling og evner både at agere strategisk og operationelt, når kursen skal lægges, visioner forfattes, indsatser eksekveres og synlighed opnås...
Læs mere
Det startede måske ikke så lovende til den årlige DANSK VAND Konference, hvor landets forsyningsselskaber og rådgivere inden for drikkevand, spildevand og klimatilpasning havde sat hinanden stævne. Formanden for DANVA åbnede to-dages seancen med at introducere de 450 deltagere til højdepunkter i DANVAs kursuskatalog – som DANVA konferencedebutant kunne man sgu godt savne et STORT VELKOMMEN. Eller for den sag skyld et oplæg, der lige satte vandbranchen ind i en historisk og samfundsmæssig ramme.

Men så alligevel. Når man lige kommer sig over de detaljerede diskussioner om urinseparering over konferencemiddagen, detaljerigdommen i metoder til rørlægning ved tunnelering (no dig is big), spidsfindighederne i konverteringen af lasermålinger på krumme flader til 2D-positioneringsdata af vandmålere, og alt det andet gode fra om ikke havet, så vandet, så er det en anden følelse, man sidder tilbage med efter de to dages konference.


Det der først og fremmest melder sig er en fascination over omfanget af udviklingsaktiviteter. Og det tætte samarbejde mellem både kunder (forsyninger) og leverandører (især rådgivende ingeniører), og så igen deres videre kontakt med både forskning og myndigheder. Uden at kende statistikken virker det som om, at alle de større rådgivningsvirksomheder og forsyninger flittigt deltager i udviklingsaktiviteter, der rækker længere end til lige at klare den næste anlægsopgave. Og til, at det er en helt naturlig del af branchen at være orienteret mod offentligt tilgængelige støtteordninger. 

Og selv om resultaterne er nørdede er de jo på ingen måde uinteressante, hverken fra en kommerciel eller klimatilpasningsvinkel: Omdannelsen af slam til energi der bidrager til regeringens ressourcestrategi. Afkobling af regnvand lokalt som gør det muligt for forsyninger at opfylde de nye servicemål. Forståelse og analyse af de forventede klimaændringer – skal forsyningerne regne med en klimafaktor på 1; 1,3 eller 3? Er det miljømæssigt en god idé at anvende regnvand og gråt spildevand til toiletskyl og tøjvask? Vandrensning ved brug af kartoffel stivelse. Varsling af skybrud, så forsyningerne kan igangsætte beredskabet. Og sådan kunne man blive ved.

Herligt for vandområdet med al den aktivitet. Men også tankevækkende i forhold til resten af byggeriet. For hvornår er det nu lige sidst, man har været til en konference, der har samlet aktørerne indenfor byggeriet og vist og diskuteret forskning- og innovationsresultater? Ikke siden Projekt Hus en gang på kanten af forrige årtusinde, så vidt jeg husker – og her var det jo mere ønskerne end resultaterne, der var i fokus (hvilket det så også blev ved). Hvorfor denne tilsyneladende forskel på bygge- og vandbranchen?

Måske en del af svaret ligger i at svare på, hvad der skulle til for at arrangere end tilsvarende konference indenfor byggeriet. For det første skal vi have fat i bygherrerne, som der både er flere af og som er mere forskellige. Det er alt andet lige lettere for DANVA end Bygherreforeningen at få branchen til at tale med en stemme. Tilsvarende er de store rådgivende ingeniører langt mere dominerende indenfor vandområdet – også fordi de ikke virker så bange for at inkludere viden om både arkitektur, landskab og udførelse i deres rådgivning. Og interessen for myndighederne og vidensinstitutionerne? Det er som om, at byggeriet aldrig rigtig er kommet sig over (By og) Boligministeriet, der forsvandt i 2001.

Det korte af det lange er, at byggeriet er (forblevet) en langt mere diffus størrelse. Manglen på udviklingsaktiviteter skyldes næppe, at der ikke er udviklingsbehov eller potentiale i byggeriet. Snarere at branchen ikke har det fælles fokus og den interne organisering, der skal til for at skabe viden og politisk interesse.

Innovationsfonden har netop bevilget 50 millioner til innovation indenfor skibsfarten. Byggeriet fik i første omgang nej til en tilsvarende INNO+ platform allerede i de indledende faser. Og byggeriets udvikling sejler derfor indtil videre i sin egen sø. Måske tiden er kommet til at lære noget fra dem, der arbejder med vand og hav – også selv om man interesserer sig mest for sten!


Fotokredit: Keith Marshall, Flickr Creative Commons