Vibeke Grupe Larsen leverer startskuddet til en 'dekalog' om tværgående innovation i byggeriet. Læs hendes refleksion over byggeriets udvikling(sdagsordener) basereret på nogle af de projekter og tanker, der har fyldt for os - og som vi håber også kan få fylde for andre.

I anledning af Smiths 10-års jubilæum i starten af 2019, har vi formuleret 10 innovationsprincipper til at skabe tværgående innovation i byggeriet.

Principperne er vores forsøg på en syntese af både tanker og erfaringer gennem 10 år - de fanger noget, men selvsagt ikke alt, der er vigtigt. Derfor beder vi i 10 afsnit 10 forskellige aktører fra byggeriet om at komme med deres fortolkning af innovationsprincipperne. På den måde håber vi at sætte gang i en fælles, tværgående refleksion over byggeriets fortid og fremtid.

Startskuddet kommer fra Vibeke Grupe Larsen, der er uddannet arkitekt MAA og arbejder strategisk med bæredygtighed og forretningsudvikling i byggeriet. Desuden er hun del af Smiths Advisory board, der er sat i verden for at hjælpe med at udvikle den måde, vi - fortsat - skaber varig udvikling i byggeriet på. 

De 10 innovationsprincipper har vi - sammen med 20 blogindlæg fra de seneste 10 år - udgivet i bogen Smithsomme tanker. Her bruger vi et kig på fortiden til at skabe en rød tråd og en forestilling om sammenhæng. Men også et ønske til fremtiden.

To af de blogindlæg, som vi har taget med i bogen, er fra 2013. Bæredygtighed og det store cirkelslag handler om en efterspørgsel efter mere intelligente og kollektive bæredygtighedsløsninger. Og Ikke et hak bedre giver vores bud på syv konkrete årsager til, at byggeriet ikke formår at indfri sit innovationspotentiale. Og ser vi 10 år frem fra dengang, har vi for 2023 formuleret et mere holistisk fokus på byernes arealudnyttelse som et centralt udviklingsparameter. 

Netop de aspekter har Vibeke Grupe Larsen taget afsæt i i sin refleksion over, hvad vi skal adressere som byggeriets væsentlige innovationsudfordringer og løsninger.

Jeg er optaget af rammebetingelserne for at sikre bæredygtig udvikling af byggeriet. I 2023 skal UIA’s (International Union of Architects) verdenskongres afholdes i København. Temaet for kongressen er FNs 17 Verdensmål under mantraet ”Leave no one behind”. Verdensmålenes afsæt er, at 2/3 af den globale befolkning forventes at leve i byer inden 2050, og den globale befolkning anslås til at ville være 9,7 milliarder. Dvs. at 6,4 mia. mennesker vil bo i byerne i 2050.

Allerede nu bor ca. 800 millioner mennesker i mere end 570 kystbyer, der er udsat for en generel stigning i vandstanden på 0,5 meter i 2050. Byerne vil altså være under et kolossalt pres ift. at levere boliger, arbejdspladser, institutioner, infrastruktur m.m. i 2050. Både p.g.a. flere indbyggere og p.g.a. stigende arealbehov, samtidig med at de geografiske arealer reduceres. Så behovet for innovation, knyttet til at udnytte byens eksisterende arealer mere effektivt, vil være helt centralt.

I den henseende er det afgørende at se mangfoldigt og differentieret på, hvordan byer udvikles kvalitativt. Og det er nok ikke helt forkert at underbygge tanken om bygningsfilosofi som en form for tværgående disciplin på tværs af alle byggeriets aktører, fx ud fra en forståelse af Verdensmålene som fundament herfor.

Hvordan hjælper det dig til at forstå den udvikling, der har fundet sted i byggeriet de seneste 10 år?

Paradigmet for samfundsorden og byggeri er som bekendt under forandring, og en så stor systemændring, som det er, kan nok ikke ske på anden måde end i ryk, hvorfor noget pt. er lykkedes og andet ikke.

Jeg kan godt tænke, at den udvikling, som har været de seneste 10 år har brug for at blive speedet yderligere op set ift. klimaforandringerne. Visse steder i byggebranchen (i de mest progressive cirkler) er udviklingen godt på vej, men som det påpeges i de to blogindlæg, så kan basisforståelsen af den nødvendige indsats sagtens skærpes, så vi ikke kløjes i ideologier og modsætningsforhold, men i højere grad forenes i at få løst klimaudfordringerne. Verdensmålene kan være en god platform for at koordinere denne basisforståelse.

Hvordan kunne du tænke dig, at det bruges i udviklingen af byggeriet de næste 10 år?

Jeg tror, at man kan fremme innovation i byggeriet fremadrettet ved, at der gøres en indsats for at bremse materiel vækst til fordel for vækst i service m.m., således at mange m2 bygning pr. person ikke fortsat vil være målestok for fremskridt og velfærd - og således at byudvikling kan reguleres effektivt ift., hvad der vil være geografisk muligt. Dette vil fordre mere helhedstanke og sammenhængstænkning. FNs 17 Verdensmål kan blive den platform for udvikling og formulering af de spørgsmål, der skal stilles for at sikre kvalitet og inklusion.

Dekalog

Følg med, når vi over 10 uger giver 10 forskellige refleksioner over principper, udfordringer og løsninger til at skabe tværgående innovation i byggeriet. På vores blog og på de sociale medier.

* Ordet dekalog kommer af det græske deka for 'ti' og logos for 'udsagn, ord'. Dekalog er også navnet på Krzysztof Kieślowskis tv-serie fra 1988, der i 10 episoder undersøger de Ti Buds relevans i et moderne samfund.