Om skribenten ///

Projektmedarbejder
Victoria Kuntze
(+45) 29 21 04 78
Med en orientering mod borgerinddragelse, netværk og vidensdeling arbejder Victoria med at assistere projekter inden for bl.a. klimatilpasning, cirkulær økonomi/ bæredygtighed og indeklima.
Læs mere

Dekalog 4/10 kommer fra Kasper Kläning, der reflekterer over udviklingsaktiviteter, politiske strømme, det vestlige ressourceforbrug og bæredygtige forretningsmodeller.

I anledning af Smiths 10-års jubilæum i starten af 2019, har vi formuleret 10 innovationsprincipper til at skabe tværgående innovation i byggeriet.

Principperne er vores forsøg på en syntese af både tanker og erfaringer gennem 10 år - de fanger noget, men selvsagt ikke alt, der er vigtigt. Derfor beder vi i 10 afsnit 10 forskellige aktører fra byggeriet om at komme med deres fortolkning af innovationsprincipperne. På den måde håber vi at sætte gang i en fælles, tværgående refleksion over byggeriets fortid og fremtid.

Fjerde del kommer fra Kasper Kläning, salgs- og marketingsdirektør i Fischer Lightning, og han giver sine tanker over det innovationsprincip, vi har formuleret som:

Hvilke tanker sætter innovationsprincipptet i gang hos dig?

Innovationsprincippet Fold potentialerne ud sammenkæder på fineste vis de helt konkrete udviklingsaktiviteter og muligheder med de overordnede samfundsmæssige og politiske strømme. For at sikre en langsigtet og bæredygtig forretningsmodel er det, fra mit perspektiv, helt nødvendigt at sammentænke produkt- og forretningsudviklingen i virksomheder med den bevægelse der er i samfundet og de tilgængelige ressourcer vi har. Kigger man isoleret på produktudvikling, er det ikke længere nok at gøre som man plejer og tænke på verden som en uudtømmelig ressource. Vi bruger vores ressourcer hurtigere end verden kan følge med og Danmark er et af de lande i verden der skaber mest affald. Når vi arbejder med produktudvikling i Fischer Lighting er det helt afgørende, at vi ikke alene kommer hele vejen rundt i innovationsrummet for produktudvikling, men også binder vores udvikling sammen med de ressourcer vi anvender og hvordan vores produkter påvirker samfundet. Koblingen mellem de to innovationsrum er mindst lige så vigtigt som innovationsrummene i sig selv.

Hvordan hjælper princippet dig til at forstå den udvikling, der har fundet sted i byggeriet de seneste 10 år? Altså hvordan kan princippet bruges til at forklare, hvorfor nogle ting er lykkedes?

Potentialet italesætter en vigtig del af den transformation som har fundet sted i byggeriet det seneste årti – godt hjulpet på vej af Smithske innovationsforløb og principper, der sikrer at man kommer hele vejen rundt om udfordringerne. Mange i byggeriet er lykkedes med at skabe innovation og udvikling ved at fokusere på helheden i ét innovationsrum og udvikle forretningsmodeller der går på tværs af de enkelte dele.

Men hvis det virkelig skal lykkes på den lange bane, er vi nødt til at gentænke den måde vi forbruger på og hvordan nye produkter og løsninger påvirker vores sundhed og jordklode. De seneste årtier med industrialiseringen som driver har vi taget ressourcer til fremstillingen af produkter for givet og vi skal vænne os til at tænke anderledes. Kun på den måde, kan vi bevare ressourcerne og fortsætte udviklingen. Men bæredygtig innovation og cirkulær udvikling må aldrig være på bekostning af noget andet. I vores tilfælde må en ny lampe lavet af genanvendte materialer ikke være dyrere, have et dårligere design eller give et dårligere lys og indeklima end en tilsvarende ’traditionel’ lampe.

Hvordan kunne du tænke dig at princippet bruges i udviklingen af byggeriet de næste 10 år?

Jeg er sikker på, at innovationsprincippet kan være med til at skubbe yderligere til innovation i den danske byggebranche det kommende årti, fordi der uundgåeligt kommer til at være en tættere kobling mellem og afhængighed af produktudviklingen og udviklingen af vores byer og ressourcer. Vi importerer størstedelen af vores ressourcer uden for Europa og med en befolkning, der rammer 10-11 milliarder over de næste årtier, og med en voksende middelklasse, bliver kampen om naturens ressourcer intensiveret. Det er ikke længere nok at kigge isoleret på produktudviklingen eller byudviklingen. Det er evnen til at kombinere og sammenkoble de to innovationsrum, der fremadrettet vil skabe succesfulde virksomheder med bæredygtige forretningsmodeller. Forbrugerne, virksomhederne og de rammeskabende aktører vil i stigende grad efterspørge bæredygtige og cirkulære produkter og byer,med intelligente løsninger der påvirker mennesker og verden i en mere positiv retning.

 

Dekalog

Følg med, når vi over 10 uger giver 10 forskellige refleksioner over principper, udfordringer og løsninger til at skabe tværgående innovation i byggeriet. På vores blog og på de sociale medier. Læs også de tidligere dekaloger:

Del 1 af Vibeke Grupe Larsen

Del 2 af Søren Faebo

Del 3 af Natalie Mossin

* Ordet dekalog kommer af det græske deka for 'ti' og logos for 'udsagn, ord'. Dekalog er også navnet på Krzysztof Kieślowskis tv-serie fra 1988, der i 10 episoder undersøger de Ti Buds relevans i et moderne samfund.

Illustration: Lene Sørensen Rose

Foto: Rob Curran/Unsplash