Om skribenten ///

Projektmedarbejder
Marcus Frostholm
(+45) 40 98 44 55
Med en række kommunikationsopgaver i rygsækken og en uddannelse som sociolog og byplanlægger er Marcus hjemvant i at formidle de gode historier fra byggeriets verden.
Læs mere

Dekalog 5/10 kommer fra Jens Iuel-Stissing, bæredygtighedsforsker. Han reflekterer over rammer til at omsætte kompleksitet til håndterebare byggeklodser samt behovet for nye rammesætninger i fremtidens samfund.

I anledning af Smiths 10-års jubilæum i starten af 2019, har vi formuleret 10 innovationsprincipper til at skabe tværgående innovation i byggeriet.

Principperne er vores forsøg på en syntese af både tanker og erfaringer gennem 10 år - de fanger noget, men selvsagt ikke alt, der er vigtigt. Derfor beder vi i 10 afsnit 10 forskellige aktører fra byggeriet om at komme med deres fortolkning af innovationsprincipperne. På den måde håber vi at sætte gang i en fælles, tværgående refleksion over byggeriets fortid og fremtid.

Femte del kommer fra Jens Iuel-Stissing, bæredygtighedsforsker ved Aalborg Universitet. Han giver sine tanker omkring vores innovationsprincip, som vi kalder:

Hvilke tanker sætter innovationsprincipptet i gang hos dig?

Dette princip får mig til at tænke på innovations- og organisationslitteraturen. Her er et fundamentalt spørgsmål, hvordan aktører, som befinder sig i uoverskuelige sammenhænge, overhovedet bliver i stand til at agere og koordinere på meningsfulde måder. For at tæmme uregerlige virkeligheder spiller rammesætninger ifølge disse litteraturer en helt afgørende rolle. Rammer handler i sin mest basale form om af konstruere såkaldte ’produktive forskelle’, som er i stand til at strukturere mødet med komplekse virkeligheder. Et centralt formål med etableringen af sådanne forskelle er at blive i stand til at omsætte kompleksitet til velafgrænsede og håndterbare byggeklodser. Uden rammer, som bidrager til at bringe veldefinerede byggeklodser til syne, er det vanskeligt at identificere og prioritere mål og midler.

Hvordan hjælper princippet dig til at forstå den udvikling, der har fundet sted i byggeriet? Altså hvordan kan princippet bruges til at forklare, hvorfor nogle ting er lykkedes?

Udviklingen af vores moderne økonomier er spækket med eksempler på rammesætninger, som har bidraget til at formulere relevante byggeklodser ud af forvirrende samfundsmæssige situationer. Industrialiseringen i det 19 årh. forudsatte eksempelvis helt nye strømme af materialer, mennesker, energi og information. Disse strømme blev mulige, fordi datidens politikere, bureaukrater og industrialister opfandt og rammesatte ’infrastruktur’ som et helt nyt privilegeret planlægningsfænomen, hvortil der kunne udvikles nye ingeniørprofessioner, finansieringsmetoder og ejerskabsformer. Senere handlede det om at bringe de industrielle produktivkræfter under samfundsmæssig kontrol. Til dette formål blev sektorer som landbrug, byggeri og energi rammesat som velafgrænsede og fremadsynede samfundsmæssige byggeklodser. Igen betød sådanne rammesætninger, at der kunne etableres koordinerede og meningsfulde vidensmæssige, regulatoriske og teknologiske udviklingsspor.    

Mens rammer i udgangspunktet er produktive, kan de imidlertid også komme til at virke begrænsende. Dette skyldes, at rammer nødvendigvis gør bestemte sammenhænge, erfaringer og problemstillinger synlige og aktive på bekostning af andre. Rammesætningen bliver i sig selv problemet, når de aspekter af virkeligheden, som en herskende rammesætning har gjort usynlige og passive, ikke længere kan ignoreres.   

Innovativ aktivitet er med andre ord ofte betinget af evnen til at analysere etablerede rammesætningers produktive og begrænsende effekter. Tag som eksempel Smith’s princip om, at udvikling og produktion i byggeriet med fordel kan skilles ad. Formålet med denne rammesætning er at gøre innovation til en selvstændig aktivitet med sine egne metoder, logikker og tidsligheder. Udfordringen med at bringe sådanne nye rammesætninger i spil i praksis er, at dette typisk må gøres ’indefra’, dvs. i tæt samarbejde med aktører som i stort og småt allerede opererer på baggrund af en etableret rammesætning. På den måde kan etableringen af nye produktive rammesætninger måske sammenlignes med at ombygge en bil, mens den kører. At bringe innovative rammesætninger i spil er med andre ord et tids- og ressourcekrævende brobygningsarbejde, som i den grad kræver stædighed og ben i næsen.    

Hvordan kunne du tænke dig at princippet bruges i udviklingen af byggeriet de næste 10 år?

Hvordan kan byggeriet rammesættes som en relevant byggeklods for fremtidens samfund? Fra min position som bæredygtighedsforsker er et bud, at nye rammesætninger er nødvendige i lyset af klimaudfordringerne. De nyeste rapporter fra FN’s klimapanel dokumenterer eksempelvis, at mange industrielle aktiviteter må gøres CO2 negative i fremtiden, hvis de globale temperaturstigninger skal holdes på et acceptabelt niveau. Bygninger har potentiale til at fungere som effektive ’CO2 lagre’. Dette kan ske gennem øget anvendelse af eksempelvis træ og biobaserede isoleringsmaterialer. En omstilling fra en kulstoftung, mineralbaseret byggesektor til en kulstofnegativ byggesektor kræver imidlertid nye rammesætninger. Et eksempel kunne være nye bygningsstandarder, som ikke blot kvalificerer bygningen i forhold til det driftsmæssige energiforbrug, men også i forhold bygningens fysiske binding af kulstof.     

Uanset hvilke problemstillinger, som byggeriet skal svare på i fremtiden, er der brug for aktører, som kan løfte sig over de synsvinkler og blindheder, som etablerede rammesætninger har etableret, og som er i stand til at eksperimentere med udviklingen af alternative rammesætninger, som kan ændre og udvikle byggeriets praksis.

 

Dekalog

Følg med, når vi over 10 uger giver 10 forskellige refleksioner over principper, udfordringer og løsninger til at skabe tværgående innovation i byggeriet. På vores blog og på de sociale medier. Læs også de tidligere dekaloger:

Del 1 af Vibeke Grupe Larsen

Del 2 af Søren Faebo

Del 3 af Natalie Mossin

Del 4 af Kasper Kläning

* Ordet dekalog kommer af det græske deka for 'ti' og logos for 'udsagn, ord'. Dekalog er også navnet på Krzysztof Kieślowskis tv-serie fra 1988, der i 10 episoder undersøger de Ti Buds relevans i et moderne samfund.

Illustration: Lene Sørensen Rose