Om skribenten ///

Specialkonsulent
Mie Wittenburg
(+45) 22 83 58 25
Mie er en erfaren procesfacilitator og projektleder, der bistår byggeriet med at udvikle, markedsmodne og opskalere gode idéer til færdige produkter og løsninger og nye forretningskoncepter.
Læs mere

En af de helt store udfordringer indenfor bæredygtighed i byggeriet er viden. Derfor skal vi hæve vidensniveauet hos håndværekre, kunderådgivere og kunder i landets byggecentre, så bæredygtighed ikke bliver valgt fra baseret på fordomme eller manglende viden.

Bæredygtighed i byggeriet er agenda, som ivrigt diskuteres og fremhæves som et vigtigt parameter i den grønne omstilling. Men undersøgelser viser også, at der fortsat er en udbredt mangel på generel viden om bæredygtigt byggeri hos særligt små- og mellemstore håndværksvirksomheder.

Derfor har vi i samarbejde med Danske Byggecentre og Dansk Byggeri - og med støtte fra Grundejernes Investeringsfond - udarbejdet et informationsmateriale, der skal udbrede kendskabet til bæredygtighed og bæredygtige materialer og gøre det nemmere at gennemskue, hvad det vil sige at bygge eller renovere bæredygtigt. 

Bæredygtighed i øjenhøjde

Konkret har vi udarbejdet et to-delt informationsmateriale om bæredygtige materialevalg. Det ene er et videns- og inspirationshæfte til de kunderådgivere, der til dagligt vejleder både professionelle og private om valg af byggematerialer og byggeløsninger ude i byggecentrene. Det andet er en guide, som skal ligge fremme ude i byggecentrene, og som håndværkerne kan tage med sig på farten.

Materialet præsenterer fem principper for, hvordan man kan træffe gode materialevalg, som er med til at skabe et bæredygtigt byggeri eller renovering. Pointen er, at det ikke behøver at være besværligt eller fordyrende at vælge bæredygtigt. Bæredygtighed vil dog altid være en helhedsbetragtning, hvorfor materialet ikke skal ses som en tjekliste, men derimod en hjælp til at finde den mest bæredygtige løsning til en given situation.

Materialet blev lanceret på Danske Byggecentres Konference og Årsmøde den 31. januar 2019. Download materialet her