Om skribenten ///

Partner
Mikkel A. Thomassen
(+45) 29 60 91 76
Med flere end 100 udviklingsforløb og 25 års erfaring med innovation på tværs af videns- og virksomhedsgrænser har Mikkel med sikker hånd gjort usikkerheder til aktiver, visioner til værdi og ideer til produkter.
Læs mere

After money, what is debt? Spørgsmålet blev stillet som et af dagens fem oplæg på arrangementet Culture of wealth, poverty and inequeality, som Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) havde inviteret til. Fem oplæg som fra hver deres vinkel reflekterede over, hvad økonomi og kapital er for nogle størrelser i en digital og global verden.

Midt under oplæggene om war on cash og buddhism, business and belives var det svært ikke at lade tankerne drifte tilbage til specialetidens tekster om ”antropologisk økonomi”. Pointen her var (blandt andet), at økonomi og moral altid har stået i relation til hinanden. En pointe, der også var helt central for Adam Smith og dermed grundlæggelsen af økonomi som fag. Men balancerne har varieret. Traditionelt var økonomien underlagt moralen. Det var stammeritualerne, der afgjorde, hvilke varer man måtte udveksle med naboøen, fastsættelsen af renteniveauet var et teologisk spørgsmål som kirken afgjorde osv. Gradvist op gennem middelalderen fik det økonomiske system større autonomi, men først i moderne tid blev det ligestillet (og overtog, vil nogle mene) moralsk legitimerede institutioner.

Uagtet at tiden ikke emmer af markedsbegejstring – det synes nemmere at kritisere end kærtegne markedet – er der meget godt at sige om denne frisættelse. For hvor skønt var det lige, at store dele af Europas befolkning var under- og fejlernæret fordi dronningen havde foræret saltmonopolet til en politisk allieret? Hvor herligt har det været at se sine børn gå sultne i seng, fordi pengeind- og udlån (og dermed reelt opsparing) var noget fanden har skabt? Hvor dejligt har det været ikke at kunne iklæde sig naboens varme uld, fordi handel er en umoralsk størrelse?

The 1%

Men markedet, eller rettere vi, glemte at frisættelsen var en handel. Penge fik lov at være penge, så længe de gav noget tilbage til resten af samfundet. Så længe markedet og kapitalisme skabte fremgang for flere end den forarmede, levede vi lykkeligt med det. Nu er denne deal brudt. Vi har fået the 1% og penge, der ikke tjenes eller fortjenes, men bare arves. Og banen mellem moral og penge skal derfor kridtes op på ny.

På en måde minder vores nuværende måde at skabe og fordele velstand på – det, som nogle kalder kapitalisme – om buketten, der stod og strålede på det spejblanke Steinwayflygel i DPUs festsal, inden arrangementet begyndte. Smuk og forfalden. Skøn som kun den sidste tid kan være det.

To minutter efter jeg havde taget billedet kom rengøringskonen forbi. Så meget for den skønhed. Vasen skal fyldes på ny. Med tanker om både det rimelige og rigtige. Og måske også med en god gang human forestillingsevne. For som oplægget om Finansiel Fiction pointerede: hvis det handler om at udforske det ukendte, er litteraturen ikke et dårligt sted at starte. Moral og økonomi er gensidigt forbundne. Det handler ikke om at finde en, men flere ligevægte. Derfor har vi brug for sociale laboratorier til at udforske, hvad penge og mening er i en digital forbundet verden. Hvordan noget tæller, også selv om vi ikke kan holde og veje det i hånden.

Nogle buketter er smukkere end andre.

 

Hvilke muligheder og konsekvenser skaber den digitale forbundethed for vores samfund og byer? Sammen med Bloxhub og Dark Matters undersøger vi i 2020 effekterne af den stille, men vidtrækkende digitalisering af økonomiske, politiske og sociale relationer.