Om skribenten ///

Konsulent
Katja Pryds Beck
(+45) 40 98 44 55
Katja arbejder med kommunikation og faglig formidling og evner både at agere strategisk og operationelt, når kursen skal lægges, visioner forfattes, indsatser eksekveres og synlighed opnås...
Læs mere

Vejret bliver mere og mere ekstremt. Det betyder, at vi over hele verden skal gentænke den måde, vi bygger byer og bygninger på. Derfor er klimasikring blevet et nøgleord i byggeriet. Men hvad er det for udfordringer, vi står overfor? 

Mikkel Thomassen gæstede den 7. septmeber P1 Eftermiddag for at fortælle lidt om, hvordan vi i Smith arbejder med vandudfordringer, klimatilpasning og byudvikling - og om hvad klimaændringerne betyder for den måde, vi bygger og planlægger vores byer og bygninger på. 

Herunder uddrag af interviewet - link hele til indslaget findes nederst på siden.

Vand oppefra, nedefra, indefra og udefra

”I virkeligheden er der mange vandudfordringer, vi står overfor. Én ting er regnen, der falder fra oven, det vi kender som skybrud, andre steder er det vand, der stiger op fra neden, altså grundvandet. Og så er der vandet, der kommer indefra, altså fra floderne, og så er der vandet udefra, og det er en ny type problemstilling herhjemme – altså at havvandet stiger kombineret med øgede vindforhold, altså det vi kalder stormflod. Og det vil på sigt have betydning for byens udvikling på både den lille og store skala og gøre, at vi ser en meget anden by fremover.”

Klimasikring og byudvikling

”Det bliver en af de helt spændende problemstillinger: hvordan kan vi på den ene side beskytte os mod det ændrede klima og samtidig fastholde nogle af de kvaliteter, der er grunden til, at mange af vores byer ligger, hvor de gør ved vandet. Dér bliver vi nødt til at lave løsninger, som løser flere problemer på én gang, så vi ikke bare laver en høj dæmning og murer os inde, men også en dæmning der kan bruges i byudviklingen.”

Et fælles ansvar

”Vi skal vænne os til, at vi som private boligejere skal gøre mere selv. Vi har haft en tradition for, at vand det er noget, der håndteres nede under jorden, og som ingeniørerne og forsyningsselskaberne tager sig af. Nu kommer det op over jorden og får fylde – både rent fysisk og i vores bevidsthed – og vi kommer til at tage et ansvar for det.”

På et lidt højere plan har vi den samme diskussion med kystsikringen, hvor regeringen har lagt op til, at kommunerne kan gøre mere på egen hånd, men det er ærgerligt, hvis man løser problemet i én kommune for at transportere det videre til den næste. Derfor er noget af det allersværeste også at få styr på – ikke vandstrømmene – men beslutningsstrømmene. Vi skal lave løsninger, der håndterer mange forskellige aktører på tværs af grænser, vi ikke er vant til.”

Hvad kan vi gøre i udlandet

”Vi skal ikke eksportere rør og randegravere til fx tørkeramte dele af USA. Her er det mere rådgivning og registrering, og vi har nogle virksomheder herhjemme som er super gode til at modulere, hvordan vandet flyder gennem et landskab. En anden ting, som vi er interesseret i, er at understøtte den nødvendige beslutningsproces.”

Hør hele interviewet i P1 Eftermiddag fra den 7. september 2017. Du finder indslaget under punktet ”Klimaarkitektur”