Om skribenten ///

Konsulent
Katja Pryds Beck
(+45) 40 98 44 55
Katja arbejder med kommunikation og faglig formidling og evner både at agere strategisk og operationelt, når kursen skal lægges, visioner forfattes, indsatser eksekveres og synlighed opnås...
Læs mere

Hør Smith's Natalie Mossin på konferencen 'Fremtidens almene bolig' og bliv klogere på hvilke muligheder og udfordringer rammevilkår, byudvikling, offentligt privat samarbejde og krav fra fremtidens beboere skaber for den almene boligsektor.

Hvordan bliver kravene til fremtidens almene boliger, og hvilke boliger bliver der brug for? Hvordan kommer boligerne til at spille optimalt sammen med de byområder, som de er en del af? Og hvordan kan vi bygge anderledes, så der bliver plads til fremtidens beboere?

Hør buddene fra Natalie Mossin, associeret partner i Smith, når hun holder indlæg på konferencen 'Fremtidens almene bolig - nye projekter, investering, samarbejde og udvikling' tirsdag den 13. september 2016.

Målet er at skabe et overblik over de vigtigste tendenser i forhold til fremtidens almene boliger og give indblik i samarbejdet mellem offentlige og private. Samtidig ser konferencens oplæg på, hvordan man udvikler optimale almene boliger under udfordrende rammevilkår, og hvordan man sikrer sig, at der bliver udviklet til fremtidens behov ift. fx nyskabende boligkoncepter og energirigtige løsninger og ikke mindst sammenhæng med byudvikling og beboernes krav.

Blandt de øvrige indlægsholdere er blandt andre Ingvar Sejr Hansen, kontorchef i Center for Byudvikling, Københavns Kommune, Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen og Thomas Holluf Nielsen, adm direktør i Domea.

Konferencen finder sted den 13. september kl. 08:30 - 14:00 i København og afholdes af Estate Konference med Rubow Arkitekter og Byggesocietetet som partnere. Læs mere om program, pris og tilmelding her