Om skribenten ///

Konsulent
Katja Pryds Beck
(+45) 40 98 44 55
Katja arbejder med kommunikation og faglig formidling og evner både at agere strategisk og operationelt, når kursen skal lægges, visioner forfattes, indsatser eksekveres og synlighed opnås...
Læs mere

I Smith taler vi ofte om at udvikle og arbejde på tværs af fagligheder. Men hvorfor er det vigtigt, og hvordan gør man? Smith satte handling bag tanke og faciliterede en eftermiddag med fokus på krydsfelter for DAC’s Sprout-netværk.

Siden slutningen af 1800-tallet har man benyttet ordet ”krydsfelt” om den del af en telefoncentral, som muliggør, at hvilken som helst abonnentledning kan forbindes til hvilket som helst nummer i centralen. På samme måde er vores erfaring med krydsfelter at evnen til at ’oversætte og forbinde’ er afgørende for, at man kan opnå det fulde potentiale – og altså kan samarbejde på tværs uden at være tvær.

Krydsfelter på kryds og tværs
Krydsfelter og tværfaglighed er begreber, som typisk kommer op, når vi taler om udvikling og gerne vil skabe innovation og bedre løsninger. Og det er der mange – og gode – grunde til. En af de åbenlyse er, at vi kan lære noget nyt ved at arbejde sammen med andre fagligheder og på tværs af organisatoriske grænser. Men en lige så vigtig pointe er, at vi også kan lære noget nyt  om vores egen måde at gøre tingene på. For når vi åbner op og begynder at arbejde sammen med nye parter, så skal vi pludselig også forholde os reflekteret til vores egen praksis: Hvorfor er det egentlig, vi gør, som vi gør? Hvem er det, vi skal skabe værdi for? Er det vi plejer at gøre nu også den mest hensigtsmæssige måde at nå vores mål på? Og hvad sker der, når vi skal opnå forskellige ting og løse mange forskellige problemer på én gang?

For det er jo netop det, byggeriet skal: Vi skal løse mange forskellige problemer på én gang. Og det skal vi fordi de samfundsudfordringer, vi står overfor i dag, er komplekse og sammensatte. Samfundsudfordringer som byggeriet vel at mærke udgør en væsentlig del af løsningen på, når det gælder f.eks. ressourceknaphed, øget CO2 udledning og urbanisering, klimatilpasning og udfordringer grundet demografiske forandringer for bare at nævne nogle af de mange eksempler.

På tværs på ny
Men hvad er så egentlig det nye? Byggeriet er jo om noget et område, hvor man er vant til at arbejde på tværs af fagligheder, særligt i forbindelse med realiseringen af fysiske byggeprojekter. Men her er vi samtidig vant til at holde os inde for de faste roller og funktioner, vi er blevet tildelt gennem byggeriets udvikling. Så selv om vi egentlig arbejder i krydsfelter og på tværs hele tiden, så er det primært i bestemte og fastlåste krydsfelter, hvor vi ikke i nogen særlig grad skal forholde os til, hvad ”de andre” går og laver.

Men i virkeligheden handler det måske heller ikke så meget om, at vi skal arbejde mere på tværs. En pointe som mange har taget til sig og i mange tilfælde allerede praktiserer i en eller anden form. Det handler mere om at arbejde på tværs på nye måder, hvis vi skal finde svar på de samfundsudfordringer, vi står overfor og samtidig sikre, at løsningerne skaber mest mulig værdi for flest. For hvordan bliver vi enige om, hvilken af mange mulige løsninger, vi skal vælge at satse på, når vi skal løse mange problemer på én gang? Der er kort sagt brug for at krydse eksisterende krydsfelter.

I Smith tror vi på, at den øgede kompleksitet i byggeriets udfordringer skal mødes med øget kompleksitet i måden at anskue og forstå dem på. Derfor har vi også på de indre smithske linjer forsøgt at skabe vores eget ’krydsfelt’ af viden og faglighed forankret i de forskellige baggrunde, vi supplerer byggeriet med – dels for at kunne forstå dets udfordringer ud fra en bred samfundsfaglig vinkel, dels fordi vi netop gerne vil synliggøre værdien i at etablere krydsfelter af viden og fagligheder. 

Dialog kræver oversættelse
Men hvordan gør man det så i praksis – altså får folk fra forskellige afdelinger, virksomheder eller sågar brancher til at tale sammen, forstå hinanden og samarbejde? Vores erfaringer er, at det ikke nødvendigvis behøver at være så svært, hvis man først får gentænkt formaterne for at tale sammen. Eksempelvis har vi for Nyt Hospital Nordsjælland hjulpet med at formulere arealoptimeringsprincipper på baggrund af erfaringer fra bl.a. Roskilde Festival. Og i formuleringen af visionen for Nyt Hospital Hvidovre benyttede vi associerende billedkort som et redskab til, at medarbejdere med vidt forskellige fagligheder og kompetencer kunne diskutere værdier for fremtidens hospital på et neutralt grundlag.

Så selvom telefoncentralen for længst er blevet overhalet af teknologien, så er krydsfeltets funktion som ’fordeler’ og forbindelsesled stadig lige aktuel i dag – og ligesådan med byggeriets krydsfelter. I dag handler det ikke længere om at samarbejde på tværs, men om at gøre det på ny – også selvom dialogen stadig skal ”oversættes og forbindes”. 

Dette blogindlæg er skrevet af Simone B. Kongsbak og Mie Wittenburg på baggrund af deres facilitering af arrangementet Sprout Meet #4, der blev afholdt i Dansk Arkitektur Center den 26. november 2014. Sprout er et netværk af yngre profiler inden for byggeri, byudvikling og arkitektur. Læs mere om DAC& BUILD Sprout her 

Billedekreditering: nix-pix, Flickr Creative Commons