Om skribenten ///

Partner
Mikkel A. Thomassen
(+45) 29 60 91 76
Med flere end 100 udviklingsforløb og 25 års erfaring med innovation på tværs af videns- og virksomhedsgrænser har Mikkel med sikker hånd gjort usikkerheder til aktiver, visioner til værdi og ideer til produkter.
Læs mere

terningerne-er-kastet

 

Hvorvidt gud spiller med terninger vil vi overlade til Bohr, Einstein og ligesindede at afgøre. Men vi tror med fordel at bygherrer for store komplekse byggeprojekter kan rulle terningerne.

 

Det er ikke fordi vi vil advokere for fraværet af faglighed og grundighed og overlade udformningen af eksempelvis fremtidens sygehuse til de rene tilfældigheder. Men vi tror, at man skal spille, når der er meget på spil.

 

For det er paradokset med de store komplekse byggeprojekter – det er dem, der skal tages mest og mindst seriøst. Mest seriøst fordi det kræver stor viden og erfaring at få dem rigtigt i mål. Mindst seriøst fordi legen, det udforskende, bliver vigtigere i takt med at kompleksiteten stiger og mulighederne for at en enkelt part kan tænke sig til det hele falder. Her er der brug for inddragelse, motivation og udvikling.

 

Og det er netop det spil som udviklings- og inddragelsesmetode kan. Alle kan være me dog det er sjovt at spille. Spil tager brodden af det meget alvorlige og kan være med til at få ønsker og drømme frem uden at det er noget der nødvendigvis ”skal blive til noget”. Dermed undgås den skuffelse der ellers ofte følger i kølvandet på brugerinddragelsesprocesser: ”Jeg fik jo slet ikke alle de ting, jeg bad om”.

 

Spil er med andre ord velegnet til at sikre kommunikation, debat og udvikling på tværs af faggrupper samt til at aktivere bredt. Er der ét sted, hvor der er brug for dette, må det være hospitalsområdet. I projektet ”Ide til Program” afprøvede vi på konceptniveau ” PATIENT X – et spil om fremtidens sygehus” udviklet af arkitekturbureauet Kollision.  Et godt eksempel på hvordan det på en simpel, konkret og sjov måde er muligt at få slutbrugere til at forholde sig til, og få en gensidig forståelse for, de komplekse problemstillinger, der gør sig gældende i forbindelse med udviklingen af fremtidens sygehusbyggeri.

 

Rul terningerne, ryk brikkerne, bland kortene eller tænd computeren – der er meget på spil.

 

Spillet Patient X  er på konceptniveau udviklet som led i projektet ’Ide til program”, der fokuserer på bygherrens rolle i de tidligste faser af et byggeprojekt med hospitalsbyggeri som den gennemgående case. Bygherreforeningen er vært for det tre årige udviklingsprojekt, der er udviklet i samarbejde med Smith Innovation og som har modtaget økonomisk støtte fra Realdania og Erhvervs og Byggestyrelsens program for brugerdreven Innovation. Du kan læse mere om projektet ”Ide til program” her samt på Bygherreforeningens hjemmeside. Og du kan lade dig inspirere til, hvordan du kan bruge spil indenfor arkitektur og byudvikling ved at besøge Arkitekturbureauet Kollision på http://www.kollision.dk/

 

Foto: Brigitte Deisenhammer, Flickr, http://www.flickr.com/photos/yondermind/2831090798/sizes/m/in/photostream/