Om skribenten ///

Partner
Mikkel A. Thomassen
(+45) 29 60 91 76
Med flere end 100 udviklingsforløb og 25 års erfaring med innovation på tværs af videns- og virksomhedsgrænser har Mikkel med sikker hånd gjort usikkerheder til aktiver, visioner til værdi og ideer til produkter.
Læs mere

Mikkel Thomassen har været en tur i Ingeniørens nye digitaliserede arkiv og fundet frem til både sin fars onkel Børge og fortidens effektiviserende opfindelser og kuriøse oplevelser.  

Det er jo helt igennem digi-for-talt fantastisk, at Ingeniøren er blevet digitaliseret fra 1892 til 2006. Og sådan rigtig digitaliseret – man skriver et søgeord, og vupti så fremhæves ordet i de oprindelige artikler, annoncer etc. på tværs af alle årgange og forgreninger af Ingeniøren. ”Velkommen til 325.000 sider teknologi- og samfundshistorie” som det helt passende hedder i lanceringen af det nye site.

Spørgsmålet er ikke, hvad man kan bruge den slags til. Spørgsmålet er, hvad man ikke kan bruge den slags til.

Tag bare opfindelserne. Eksempelvis Taksameteret som i udgivelsen 3. august 1895 foreslås indført for det Kjøbenhavns Droskevæsen. En sindrig konstruktion som virker ved at der ”På vognens bagaksel er befæstet en lille luftpumpe, som sættes i bevægelse en gang ved hver omdrejning af hjulet derved, at en paa navet anbragt tap støder til Stemplet. Fra pumpen fører et bøjeligt rør, som bevæger sig efter vognens fjedring, til apparatet på kuskesædet, hvor hvert slag af pumpen virker på en lille Blæsebælg. Denne blæsebælg…” og sådan fortsætter artiklen en rum tid endnu med beskrivelsen af denne fantastiske anordning som bl.a. ”betrygger tillidsforholdet mellem kusk og principal, og kusken kan lønnes med en del af indtægten, hvad der i høj grad skærper hans opmærksomhed”.

Godt at se at man ikke altid har haft så travlt med at undervurdere læseren. Og jeg vil dæleme til at kalde mig selv for ”principal” fremfor arbejdsgiver. Tankevækkende er det jo også, at transportteknologi forgår, men opkrævningsteknologi består – selv ind i det 21. århundrede biler og samkørsel til trods (ikke et ord om den nye taxalov).

Eller hvad med Flødeløfteapparatet patentanmeldt i 1895 i godt selskab med pakninger til skrueskibe, geværpudsestokke og ventiler til pneumatiske cykelringe?

I de her me-too tider kan man jo også prøve sig frem med søgeordet ”damer”. I 2006 handler det om de nøgne damer, der forsvinder fra værkstederne. I gamle dage var det sjovere. Her kunne man eksempelvis i 1897 komme på sommerudflugt til Stokholm med Damer – som selvsagt ikke selv var medlemmer, men som fulgte med mændene. Alt sammen for at benytte ”denne lejlighed til i snævrere forstand at varetage Ingeniørstanden interesser”. Jo da, det kan man(d) da kalde interessevaretagelse.

I samme ånd er annoncerne også et kapitel for sig. I 1969 inviterer Klubudvalget således til en Kollegaaften med damer, hvor baren har moderate spirituspriser, og hvor det hele slutter af med Napoleonskage. Alt sammen til 15,50 kr. inkl. moms.

Det lyder jo svært hyggeligt, men det har ikke været nemt at vælge for bare ugen senere afholdes fantastisk formidabel forårsfest med pigtrådsmusik, Manhattan Cocktails, fine grøntærter og en dresscode, der dikterer mørkt tøj eller sort (og absolut ikke hvid) smoking.

Sort smoking og pigtrådsmusik! Hvorfor blev jeg først født i 1971?

Og nå ja, nu når vi er ved den del. Hvordan står det så egentlig til med min farfar Esben Harder Thomassen, som jo var ingeniør? Også her bliver man klogere ved et digitalt deep dive. Det fremgår således, at han bliver optaget som nyt medlem (I ingeniørforeningen velsagtens) i 1929 – samme år hvor han dimitterer fra Polyteknisk Læreanstalt som en af i alt 55 maskiningeniører med et snit på 6,16 (gennemsnittet for årgangen var 6,19 – av for den). I 1930 får han ansættelse ved Københavns Sporveje. Kort tid senere ansættes han på Orlogsværftet (hvilket meget skuffende ikke fremgår), hvor han i 1946 forfremmes til ingeniør af R.1. grad, hvilket måske ikke var helt ufortjent efter sænkningen af Orlogsflåden i 1943 og efterfølgende landflygtighed i Sverige. I 1953 udnævnt til ridder af Dannebrogordenen. I 1966 kontaktperson på et stillingsopslag hvor man kun behøver at arbejde hver anden lørdag etc. 

Ikke dårligt gået med en eksamen lidt under middel. Men måske heller ikke super eksotisk. Så var der mere svung over storebror-og-også-ingeniør Børge, som i 1950 tiltræder stillingen som leder af Christiani & Nielsens afdeling i Aarhus efter 13 år som tegnestuechef samme sted og med den kvalitet, at han ”tidligere har været i Argentina”.

Nå, men i 1971 blev han – min farfar altså, ikke Børge – begunstiget af barnebarn nr. 3 og titlen som Kommandør af Dannebrogordenen. Og gad egentlig godt vide hvad han var mest glad for – ordenen eller mig? Faktum er, at jeg aldrig måtte fægte med den sabel han havde fået i samme anledning, og som hang nok så fristende lige ved siden af hans mahogniskrivebord og de petroleumsblå gardiner på Godthåbsvej 133 4 mf.

Well, lige det svar kan jeg nok ikke finde i Ingeniøren. Men ellers er der jo nok at kaste sig over – søg selv videre på https://ing.dk/danmarkshistorie/browse