Om skribenten ///

Partner
Mikkel A. Thomassen
(+45) 29 60 91 76
Med flere end 100 udviklingsforløb og 25 års erfaring med innovation på tværs af videns- og virksomhedsgrænser har Mikkel med sikker hånd gjort usikkerheder til aktiver, visioner til værdi og ideer til produkter.
Læs mere

aflejring-ved-sose

Hvordan ser den ideelle offentlige organisation ud – hvilke billeder knytter vi til den? Er det en velsmurt maskine? Er den retfærdig og ubestikkelig drevet af frelsende offentlige engle? Er den målbar, markedsorienteret og derfor til at styre? Er den drevet af medarbejdernes værdier og identitet? Eller….

 

Opfattelserne skifter og som tiden går, bliver der mere og mere at holde styr på. En håndfuld væsensforskellige hovedretninger er det blevet til i de godt 100 år ’organisation’ har eksisteret som et selvstændigt teoretisk felt.  

 

Hvis så bare lagene lagde sig pænt ovenpå hinanden – som ved Sose hvor jeg badede som barn –  så var det nok til at holde styr på. Bevares, det vil kræve en mindre geologieksamen at tidsbestemme et organisationsgeologisk sediment (”den her fossile virksomhedsleder må vist tilhøre nedre kulturteori”) men det lod sig gøre. Problemet er bare, at de nye opfattelser ikke får lagt de gamle i graven. De nye forståelser kombineres med de gamle i en (u)skønsom og blanding.

 

En pragmatisk tilgang vil være, at det ikke kan være anderledes. En mere reflekteret vil pege på, at det er et problem. For der er pokker til forskel på om man, som Weber, mener at offentlige organisationer fungerer bedst, når de er drevet af et særlig offentlig etos eller om man som i New Public Management-tilgangen har det private som forbillede. Og der er pokker til forskel på Taylorismes ideal om maksimal arbejdsdeling og gentagelse og HR-skolens udsagn om, at det er medarbejdernes lyst og virkemod der driver værket.

 

Intet sted er modsætningerne vel tydeligere end for hospitalerne. De skal være supereffektive behandlingsmaskiner – og have patientens oplevelse i centrum. De skal være styrbare og fungere efter markedslignende mekanismer – og være drevet af lægekaldet og høj faglig etik. De skal være evidensbaseret – og gå nye veje.

 

Det gør det ikke bare svært at drive de eksisterende hospitaler. Det gør det også svært at lave fremtidens. For det er oplagt, at der er en kobling mellem organisationsformer og fysiske former. Hver organisationsforståelse vil rumme sit bud på, hvad det er særligt vigtigt at tilgodese i programmeringen af de fysiske rammer; vil have et særligt syn på, hvad der skal være tæt og fjernt, hvad der skal være forbundet og adskilt.

 

Der er næppe nogen vej udenom – planlægningen af fremtidens hospitaler kræver et tilbageblik i organisationslitteraturen. Og en stillingtagen til hvilke organisationsforståelser vi ønsker at til- og fravælge.

 

Der er noget at gå i lag med!

Dette blogindlæg er skrevet med udgangspunkt i et udviklingsforløb om fleksibilitet, specifikation og organisationsdesign i og af fremtidens hospitaler – navnlig med afsæt i oplæg fra Anne Reff Pedersen, centerleder for Health Management, CBS. Forløbet gennemføres januar 2011 som led i projektet ’Ide til program”, der fokuserer på bygherrens rolle i de tidligste faser af et byggeprojekt med hospitalsbyggeri som den gennemgående case. Bygherreforeningen er vært for det tre årige udviklingsprojekt, der er udviklet i samarbejde med Smith Innovation og som har modtaget økonomisk støtte fra Realdania og Erhvervs og Byggestyrelsens program for brugerdreven Innovation.