Om skribenten ///

Konsulent
Katja Pryds Beck
(+45) 40 98 44 55
Katja arbejder med kommunikation og faglig formidling og evner både at agere strategisk og operationelt, når kursen skal lægges, visioner forfattes, indsatser eksekveres og synlighed opnås...
Læs mere

Pejsestuen lægger rammer til en debatterende efterfest, når vi på bagkant af Folkemødet spørger, hvad der egentlig sker "efter festen" i forhold til at innovere og tænke nyt.

Folkemødet - Danmarks største datingscene, hvor politikere, interesseorganisationer, virksomheder og ikke mindst borgerne appellerer til hinanden uden at kræve for meget. Hvor man hele tiden er på og i stand til at formidle, hvad man vil i helt kort form. Hvor skellet mellem professionelt og personligt for en tid er ophævet og alting kan lade sig gøre. Her må der for alvor være mulighed for at innovere og tænke nyt – eller er der? Og er det overhovedet meningen?

Skal den rituelle undtagelsestilstand være permanent? Eller er pointen ikke netop at isolere det flydende, det fabulerende og berusende på en ø, således at vi kan vende hjem med ideen om, at tingene kunne være anderledes, men heldigvis ikke er det. Det er trygt.

Vi vil imidlertid gerne forlænge anledningen og insistere på udvikling. Først og fremmest fordi der er en række udfordringer i byggeriet, som kræver, at vi ryster posen mere end den ene uge om året.

Derfor inviterer vi til debatterende efterfest i pejsestuen, når vi - og sikkert mange af jer - kommer retur fra Folkemødet og spørger: Hvordan går man fra Folkemøde til forandring? 

Dem kan du møde:

  • Niko Grünfeld, medstifter af og politisk udviklingskonsulent i Alternativet samt folketingskanidat
  • Mette Margrethe Elf, sekretariatsleder for Realdanias Collectrive Impact initiativ
  • Kristine Virén, formidlingschef i Bolius
  • Freja Bach Kristensen, antropolog og projektmedarbejder i Smith

 

Hvornår: Torsdag d. 23. juni 2016 kl. 15-17

Hvor: Smith, Rønnegade 1, 5. sal, 2100 København Ø

Det er gratis at deltage i arrangementet, men antallet af pladser er begrænset. Tilmelding sker ved at sende en mail til Nanna Ullum Jensen på nuj@smithinnovation.dk

Send også en mail, hvis du efterfølgende bliver forhindret i at deltage – så vi kan give pladsen til en anden

Formidlingschef