Vær med, når vi i efteråret inviterer inden for i Pejsestuen og med to arrangementer stiller skarpt på den digitale forbundetheds konsekvenser for byggeriet.

Med to arrangementer i efteråret undersøger vi, hvordan vores forestillinger om det gode liv og ikke mindst rammerne for det gode liv ændrer sig i en netværksforbundet verden.

Der er oplæg og debat i Pejsestuen den 12. oktober og 10. november kl. 15-17.

Onsdag d .12 oktober tager vi fat i nogle af de nye kommercielle muligheder, som følger med den digitale forbundethed i byggeriet. Vi ser på kommercielle services, der med fokus på visuel brugerindsigt viser, hvordan vi rent faktisk agerer til forskel fra, hvad vi siger i spørgeskemaer og interviews. Og vi ser på, hvordan synliggørelsen af bløde faktorer som adfærd og kulturelle forandringer kan udfordre byggeriets standardtænkning og skabe nye lukrative forretningsmodeller.

Dem skal du høre:

  • Ønsket om at påvirke menneskers adfærd er ikke ny, men klimakrisen, fedmeepidemien, eksplosionen af diabetes-tilfælde og meget andet peger på, at dette ønske langt fra er blevet opfyldt. Menneskets adfærd er alt andet end rationel, men med de rigtige metoder kan man både forstå den og påvirke den i en mere hensigtsmæssig retning, som også kan måles. Mød Kristian Sørensen fra /KL.7 og hør blandt andet, hvordan man kan udvikle byer med afsæt i databaseret adfærdsdesign.

  • Mobilisering af borgere via sociale medier har vist sig at være et effektivt greb både i storpolitiske og kommercielle kontekster, men mulighederne er endnu nye og potentialet endnu ikke afdækket. Mød antropolog Jesper Poulsen-Hansen fra Gemeinschaft og hør både hvordan den sociale platform Samvejr mobiliserer borgerne mod vandmasserne og diskutér teknologiens rækkevidde ind i det sociale. 

  • Der foregår en kamp mellem det trykte og det digitale. Ved første øjekast ligner det ”bare” en kamp mellem forskellige medier. Avis eller Facebook. Men der er langt mere på spil. Hør Mikkel Thomassen fra Smith om hvordan overgangen fra tekst til digitalt ændrer viden, økonomi, politik og endda forestillingen om det gode liv.

 

Torsdag d. 10 november ser vi på, hvordan forbundethed skaber nye vilkår for beslutningstagere på alle niveauer. Hvem skal bestemme, og hvordan sætter man en klar retning, når ingen har viden eller ressourcer til egenhændigt at tage en beslutning. Viden og holdninger rejser hurtigere end nogensinde før på tværs af domæner, uden at vilkårene for at skabe fælles forståelse følger med. Vi kan med andre påvirke mere og mere og blive enige om mindre og mindre.

  • Oplægsholdere følger.

 

Fra Gutenberg til Google

Flere peger på, at vi i dag står overfor den største omvæltning, siden bogtrykkerkunsten med stor hastighed spredte nye ideer og opdagelser over hele Europa. Dengang betød det, at konge og kirke ikke længere kunne undertrykke “kætterske” videnskabelige forklaringer på naturfænomener eller andre angreb på kirke og enevælde. I dag spredes forklaringer, sandheder og usandheder (skrevet i flertal) endnu hurtigere og med andre konsekvenser. Den digitale forbundethed markerer nemlig ikke bare et skifte i hastighed, men introducerer en kvalitativ ny måde at producere og cirkulere viden på, som ændrer vores opfattelse af det gode liv, økonomi, politik og samfund. I dag synes samtalen og spørgsmålet “to connect or not to connect” at gå forud for monologen “to be or not be.”

Fra beton til digitalt kit

I en mere bygningsnær kontekst kunne man spørge: Er digital forbundethed på vej til at blive den største innovation i byggeriet siden opfindelsen af beton, stål eller elevatoren? Vi ved alle, hvordan byggerier kan forbinde mennesker. Men hvad betyder det for byggeriet, at vi mennesker i stadig højere grad forbinder os, og at bygninger, fortovsfliser eller køkkenmaskiner via sensorer bliver en del af vores netværk. Broer og tunneller kan forbinde os fysisk. Folkeskolen, barndomshjemmet eller det lokale stadion kan forbinde os emotionelt. Men hvad betyder vores sociale (og ofte) digitale forbindelser for vores måde at opleve og interagere med bygninger på. Hvilke potentialer synliggøres, når man kan følge og justere sin husholdningsmaskine, sit elforbrug og sin luftkvalitet i realtid frem for at leve i uvidenhed indtil næste regning fra forsyningsselskabet dumper ind i vores (digitale) postkasse. Hvordan ændres det byggede miljø, når vi bevæger os fra viden og penge som væsentligste værdimarkører til sensorer og API’er (evnen til at forbinde og være forbundet). Fra aristokrati over demokrati til like-krati. Fra markedsøkonomi til bytteøkonomi. Fra ét rationelt funderet billede af mennesket til en milliard forskellige billeder af adfærd, forståelser, oplevelser og mening.

Fra tekst til ikon

Tænk blot på hvordan vi i dag forbruger arkitektur. For tusinde år siden måtte man gå langt (alt efter hvor arkitekturinteresseret man var) for at opleve særlige steder, hvis magi var kommet os for øre via særlige fortællinger. Siden måtte man sejle, flyve, se det i tv, læse om det i magasiner. I dag er bygninger overalt på vores mobiler. Fuldstændig løsrevet fra deres fysiske sted. Men også (delvist) løsrevet fra tekstarkivernes monopol på sandhedsproduktion. Vi behøver ikke længere grækerne eller romerne til at fortælle os, hvad god arkitektur er. Vi deler, kommenterer og liker. Ved at tage billeder, gør vi bygninger til en del af vores narrativ. For den digitale forbundethed ændrer ikke kun relationen mellem mennesker, men også mellem mennesker og bygninger. Like-kratiets arkitektur er ikonisk og digitalt beboelig og tilgængelig længe før bygninger realiseres. Den er i realtid og opdateres konstant, så vi kan se, hvad vi rent faktisk gør, frem for ikke at gøre det, vi rent faktisk tænker (måtte det være så godt). I skyggen af diskussionen spørger vi selvfølgelig også, om algoritmisk magt og førerløse biler i sidste ende skaber hovedløse mennesker.

Tilmelding

Tilmeld dig til et eller begge arrangementer ved at sende en mail til Ida på ikb@smithinnovation.dk

Husk at angive om du deltager én eller begge datoer.