Om skribenten ///

Konsulent
Katja Pryds Beck
(+45) 40 98 44 55
Katja arbejder med kommunikation og faglig formidling og evner både at agere strategisk og operationelt, når kursen skal lægges, visioner forfattes, indsatser eksekveres og synlighed opnås...
Læs mere

Smith's Natalie Mossin er blandt hovedtalerne, når Building Green inviterer til seminar om fremtidens bæredygtige byggeri og byrum. 

Forud for årets Building Green messe i Forum til november, inviterer Building Green til et pop-up seminar med fokus på, hvor bæredygtigt byggeri og byrum er på vej hen. Målet er at give arkitekter, rådgivende ingeniører, entreprenører, bygherrer, byplanlæggere og andre interesserede faglig viden og indsigt om forhold, som kan bruges i videreudviklingen af strategier, kompetencer og opgaver vedr. bæredygtighed og fremtidige udfordringer og muligheder for byggeriet. 

Natalie Mossin, der er arkitekt og associeret partner i Smith, vil på seminaret holde et indlæg om bæredygtighed som driver for byudvikling. Her vil hun bl.a. komme ind på, hvordan bæredygtighed er en afgørende driver for transformation, og hvordan vi kan bruge forandringsprocessen strategisk, sål man fx ikke blot klimasikrer et byområde, men opnår en bredere udvikling af byens kvaliteter.  

Derudover er talerne: Tina Saaby, stadsarkitekt, Københavns Kommune, Helle Juul, Founding Partner og arkitekt, Juul | Frost Arkitekter og Mette Qvist, direktør, Green Building Council Denmark. 

Pop-up seminaret finder sted den 13. september kl. 8:30-11:30 og afholdes i State of Green (Industriens Hus). Deltagelse er gratis. Læs mere om program og tilmelding her