Om skribenten ///

Specialkonsulent
Mie Wittenburg
(+45) 22 83 58 25
Mie er en erfaren procesfacilitator og projektleder, der bistår byggeriet med at udvikle, markedsmodne og opskalere gode idéer til færdige løsninger...
Læs mere

Smart City begrebet er efterhånden velkendt, men oftest i sammenhæng med livet i storbyen. Derimod er potentialet i at gøre mindre byer, for slet ikke at tale om landdistrikterne, smarte forholdsvist uudforsket.

Hvordan udnytter vi tidens teknologiske muligheder, så livet i de mindre byer og i landdistrikterne bliver lettere, bedre og smartere? Både for de nuværende beboere, men også for potentielle tilflytter – hvordan bliver yderområderne (endnu mere) attraktive at bo og leve i?

Udkant og forkant

De tyndt befolkede yderområder i Danmark (og i resten af verden) er i disse år udfordret af affolkning grundet stigende urbanisering i større bysamfund. På samme tid oplever vi en re-orientering mod det lokale. En ”back to the roots” bevægelse, der fx kommer til udtryk i markedsføring af bestemte produkter inden for eksempelvis fødevarer, design og stedsbundne oplevelser (spa-hoteller, ø-lejre, mad-festivaler etc.).

Paradoksalt nok hænger øget efterspørgsel på lokale oplevelser uløseligt sammen med øget globalisering. Dels fordi udbredelse af kendskabet til lokalt producerede produkter og services i høj grad afhænger af opkobling til internettet, dels fordi produktion og ikke mindst distribuering vil være bundet op på logistisksystemer, der rækker langt ud over det lokale. Graden af forbundethed med det omgivende samfund, måske især de større byer, bliver derfor ikke mindre nødvendig – tværtimod.

Muligheden for at interagere og koble sig op på aktiviteter og fællesskaber i andre dele af landet og verden bliver med andre ord en afgørende faktor for, hvor attraktivt det er at leve og drive forretning uden for de store byer. Hvordan skaber vi rammerne for, at lokale dedikerede fællesskaber og netværk – af såvel erhvervsmæssig som personlig/privat karakter – etableres og styrkes over tid?

En anden væsentlig driver for en redefinering og reorganisering af vores landområder er lanceringen af den nye Planlov, der åbner op for øget bosætning i sommerhusområder og kystnære arealer. Forsyninger og kommuner uden for landets større byer stilles således også over for en række udfordringer, når de inden for gældende budgetter skal håndtere borgernes forventninger til infrastruktur og forsyning, der fungerer hele året og er på niveau fra det, man kender fra de større byer. Samtidig peger den nye Planlov i retning af behov for større frivilligt engagement fra borgerne. Hvordan skal/kan dette organiseres?

Løsninger og muligheder

Konteksten er forskellig og behovene ligeså, men mulighederne for at integrere smarte løsninger i yderområderne er lige så mange, som det er tilfældet for større byer. Men netop fordi vi ikke nødvendigvis kan overføre løsninger fra storbyerne 1:1, er det vigtigt at dykke ned i de mindre byers og landområdernes specifikke kontekster og unikke behov.

Mulighederne for smarte løsninger målrettet landsbyer og landdistrikter, der både styrker koblingen til omverdenen og skaber øget sammenhæng lokalt er mange. Eksempelvis:

  • Censorer og styrbare komponenter som fx lys, trafik, bygningsintegrerede komponenter
  • Borgerinddragelse via digitale platforme koblet til fysiske steder
  • Intelligente infrastrukturprojekter med digitale egenskaber
  • Styrkelse af dedikerede fællesskaber i landsbyerne via digitale værktøjer og platforme
  • Nye koncepter for ”fjernarbejde”-modellen
  • Landsbyklynger og -fællesskaber som svar på fælles udfordringer
  • Udbredelse af intelligente løsninger, der har en positiv indvirkning på miljøet som fx intelligent affaldssortering
  • Smarte kollektive transportsystemer
  • Smart privattransport, herunder ikke mindst førerløse biler der må forventes at medføre et nyt infrastrukturelt landskab

Set fra et kommunalt synspunkt er bedre service for borgerne og udnyttelse af de kommunale budgetter centrale omdrejningspunkter. For virksomhederne er spørgsmål som, hvordan man forvalter og anvender datastrømme til intelligent styring, koblingen mellem det digitale og det fysiske samt hvilke løsninger, der efterspørges af borgerne, interessante at udforske. De økonomiske interesser handler derfor både om at kunne reducere og skabe merværdi i de offentlige investeringer og om at kunne tilbyde nye helhedsorienterede forretningsydelser.

 

Billedkreditering: Dave Lawrence/World Bank, Flickr Creative Commons