Om skribenten ///

Konsulent
Katja Pryds Beck
(+45) 40 98 44 55
Katja arbejder med kommunikation og faglig formidling og evner både at agere strategisk og operationelt, når kursen skal lægges, visioner forfattes, indsatser eksekveres og synlighed opnås...
Læs mere

Sommererie, strategiseminar og skriveophold - den næste måned lader vi op, lægger visioner og formidler metoder.

Så blev det endelig (sommer)ferie i Smith. Det betyder, at vi de næste tre uger stempler ud - for at lade op, for at blive inspireret, for at få sol på næsen, for at søge nye indsigter og udfordre nye perspektiver, for at se hvad andre byer, lande og kulturer byder på, for at finde ro og fordybelse og for at give tankerne frit spil. 

Vi er tilbage på kontoret den 3. august, men kun for en kort bemærkning inden vi drager på vores årlige strategiseminar, for sammen at diskutere, reflektere og lægge visioner. Og i år udvider vi med et fælles skriveophold, hvor vi sætter pennen til papiret for at give vores erfaringer omkring Klimaspring videre. Resultatet bliver en metodeopsamling, som vi glæder os til at kunne præsentere for jer til Klimasprings store årsonference den 24. september.

Og sensommeren og efteråret byder på flere spændende arrangementer - Pejsestuen er atter åben for debat og dialog den 17.september, hvor temaet er sanselighed i bygeriet og igen den 26. november, hvor vi sætter fokus på kommunikationens og retorikkens rolle i byggeriet. Sæt kryds i kalenderen og tilmeld dig allerede nu.

Du kan også tilmelde dig en seminarrække om de bæredygtige løsningers (svære) vej til markedet. Den 25. august inviterer støtteordningen TEST til det første af i alt fire seminarer, der skal klæde byggeriets bæredygtige producenter og igangsættere bedre på i forhold til at tackle de udfordringer, som kan stå i vejen for, at man kan gå fra at have en teknisk set færdig til en egentlig marekdsmoden løsning. Seminarerne vil både sætte fokus på det at skabe udvikling i en branche med mange krav og traditioner, om at finde de rette samarbejdspartnere, de svære lead-users og om, hvordan man gør bæredygtighed til en god forretning.

Og der kommer meget mere. ​​​​Indtil da er der bare tilbage at ønske god sommer og på gensyn, genhør og genmæle - vi glæder os til fortsat at diskutere og udvikle byggeriet sammen med jer!