Om skribenten ///

Partner
Mikkel A. Thomassen
(+45) 29 60 91 76
Med flere end 100 udviklingsforløb og 20 års erfaring med innovation på tværs af videns- og virksomhedsgrænser har Mikkel med sikker hånd gjort usikkerheder til aktiver, visioner til værdi og ideer til produkter...
Læs mere

I Smith vil vi gerne udnytte de danske solskinstimer. Således indgår vi med støtte fra Energinets fond ForskVE i demonstrations- og udbredelsesprojekt: PV GRID. 

PV GRID handler om at identificere og fjerne de eksisterende barrierer for firmaers anvendelse af solcelleanlæg – især for bygningsintegrerede solceller. Målet er at bidrage til et fossilfrit Danmark i 2035 og samtidig forbedre det byggede miljø. 

Til formålet er sammensat et bredt konsortium, der kan udvikle løsninger på tværs af byggeriets værdikæde. I en vis forstand er Smiths rolle i konsortiet at sammenligne med den tværfaglige græske sagnhelt Dædalus, der først lavede Minotaurus labyrint på Kreta for senere på vinger til sig selv og sønnen Ikaros at flygte til Sicilien. Faren klarede det, men det gjorde sønnen som bekendt ikke, hvilket jo fint illustrerer, at forskellen på at brænde for og ikke brænde sig på solen er hårfin.

Vi tror på at vingerne vil bære. Ikke mindst fordi projektet fra starten fokuserer på, hvad der er muligt både teknisk set og i forhold til markedet. Markedsdrivers, politiske rammer, energiprofiler, anlægsdesign, projektering, Smart Grid integration og kommercielle investeringer i integrerede solcelleanlæg er således centrale udgangspunkter for innovationen og demonstrationen i PV GRID. Hvis der skal strøm på de integrerede solceller, kræver det nye partnerskaber i byggeriets værdikæde. Vi i Smith glæder os til at sætte strøm på samarbejdet de næste tre år.

Konsortiet bag PV GRID, består af GAIA Solar, Smith Innovation, Teknologisk Institut, GXN, SEAS NVE, Nykredit, Deloitte, Danfoss, Steelhouse, ZigZag Solar og Solar City Copenhagen. Projektet startede i april 2013 og løber over de næste 3 år med Kalundborg som demonstrationsområde. Smith står for at lave forretningsmodellerne i PV GRID.

Dette indlæg er skrevet af Jens Vester Christiansson