Om skribenten ///

Partner
Mikkel A. Thomassen
(+45) 29 60 91 76
Med flere end 100 udviklingsforløb og 20 års erfaring med innovation på tværs af videns- og virksomhedsgrænser har Mikkel med sikker hånd gjort usikkerheder til aktiver, visioner til værdi og ideer til produkter...
Læs mere

I samarbejde med Bygherreforeningen inviterer vi til temamøde om "den gode gentagelse" som kilde til og forudsætning for innovation i byggeriet. 

Gentagelse er forudsætningen for specialisering, som igen er forudsætningen for læring og innovation. Iagttagelsen er samfundsfilosoffen og økonomen Adam Smiths og et af argumenterne for, at vi kan tale om "den gode gentagelse" som kilde til udvikling i byggeriet. 

Mens de fleste af byggeriets projekter er forskellige, så er processerne de samme. Og ligesom der er forskel på løse og tætte samarbejdsrelationer, så vil der også være andre rammer for innovation i det længerevarende strategiske samarbejde. Og dermed er det også muligt at tale om gentagelse og integration i byggeriets værdikæde som forudsætning for innovation.   

Hvis alt er forskelligt, sker der intet nyt

Med input fra forskellige led af byggeriets værdikæde - og med et indblik fra sportens og musikkens verden, hvor store præstationer er baseret på træning og gentagelser - har vi bedt en række eksperter reflektere over, hvordan gentagelse og fornyelse er tæt forbundet. Det sker med afsæt i hypotesen om, at hvis ”alt er forskelligt, er der ikke noget, der bliver egentlig nyt”. 

Emnet perspektiveres i forhold til Københavns Kommunes 4-årige rammeaftaler for længerevarende strategiske partnerskaber, som har været genstand for en kritik om, at gentagelsen skaber ”monotone”, ”ensrettede” ”samlebåndsbyggerier”. Men hvor kritikkerne måske glemte at fokusere på, at det ikke er produktet men processen, der skal gentages.

Dagen sluttes derfor med konkrete bud på, hvordan man både som bygherre og virksomhed i byggeriets leverancekæde i praksis kan organisere og facilitere det gentagne samarbejde, så det bliver en kilde til innovation og forbedringer.

Indlæg og oplægsholdere:

Sådan skaber gentagelse værdi i byggeriet 
Hvordan høster man i praksis fordelene og ikke ulemperne ved at være tættere bundet til hinanden
v/ Mikkel Thomassen, partner og medstifter i Smith Innovation

Erfaring fra musikken: Forskellen mellem partitur og fortolkning 
Sammenhængen mellem gentagelse og improvisation i musikkens verden
v/ Cæcilie Grønkjær Tagmose, pianist, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

Erfaring fra sporten: Forskellen mellem træning og den sublime præstation
Dagligdagstræning er forudsætning for præstation – både sammen og hver for sig
v/ Lars Christensen, tidligere verdensmester og nu sportschef, Dansk Forening for Rosport

Debat: Refleksioner over forholdet mellem gentagelse og performance
Facilitator: Mikkel Thomassen

Fordelen ved tætte længerevarende samarbejder i byggeriet
Bygherrens syn på forskellen mellem de løse, kortvarige samarbejder i en brudt værdikæde og de lange integrerede samarbejder 
v/ Rasmus Brandt Lassen, Byggechef, Byggeri København

Gentagelser som redskab til kontinuerlig forbedring
Entreprenørens syn på forholdet mellem unikke byggerier og gentagne processer
v/ Jørgen Abildgaard Nielsen, uddannelsesansvarlig, JAKON

Debat: Hvordan kan bygherre og leverandører organisere og facilitere det gentagne samarbejde, så det bliver en kilde til innovation og forbedringer?
Facilitator: Henrik L. Bang, direktør, Bygherreforeningen

 

Dato: 27. februar 2017

Tidspunkt: Kl. 15-17 med efterfølgende netværk frem til kl. 18

Sted: Bygherreforeningen, Bygningskulturens Hus, Borgergade 111, 1300 København K

Arrangementet er gratis, men tilmelding nødvendig

TILMELD DIG HER