Om skribenten ///

Partner
Mikkel A. Thomassen
(+45) 29 60 91 76
Med flere end 100 udviklingsforløb og 25 års erfaring med innovation på tværs af videns- og virksomhedsgrænser har Mikkel med sikker hånd gjort usikkerheder til aktiver, visioner til værdi og ideer til produkter.
Læs mere

Digitaliseringen giver os nye muligheder og viser os nye veje. Og det er vigtigt at kunne finde vej i en konstant skiftende digital verden. Vi er vant til at måle på vores omgivelser for at gøre os klogere og forudsige fremtiden. Men hvad med vores egen adfærd og relationer i både den virtuelle og virkelige verden? Hvilke muligheder og konsekvenser skaber den digitale forbundethed for vores kommende samfund? I starten af det nye år undersøger en workshoprække de vidtrækkende konsekvenser af det digitale skifte under titlen ”The Boring Revolution” i BLOXHUB.

Den virkelig verden

Der var engang, hvor bevægelsen var alt og besiddelsen intet. Hvor hver en genstand var en last og ikke en valuta. Hvor vi ikke levede af brødet og mælken, men bærret og blodet. I dag er det svært at forstå. For bonden kender vi. Ham har vi været de sidste 7000 år. Indtil nu. Nu, hvor tingene mister deres fysiske substans. Og vi er på vej ud på digitale jagtmarkeder. I en virtuel verden, der er mere virkelig end den ”virkelige” verden. Hvor stedsans igen er vigtigere end stedet. 

Hvordan kan man forstå dette skift tilbage og frem mod et digitalt jæger-samler-samfund? Måske ved at kigge tilbage og prøve at tænke, hvad jægeren og samleren tænkte dér for ca. 7000 år siden, da folkene fra Centraleuropa langt om længe tog sig sammen til at lande ved vores kyster med deres korn og agerbrug.

Hvor må han have undret sig, jægeren og samleren. Hvorfor forlade skovens rigdomme til fordel for den karrige mark. Den lige fure fremfor skovens bugten. Forudsigeligheden frem for jagten. Tænke på næste års såsæd og ikke skovens eller havets rigdomme i dag. Stå stille fremfor at bevæge sig. Leve i sit eget lort. Dage fuld af arbejde og tunge løft, som vores kroppe slet ikke er skabt til. Ensformig kost og sygdomme, og huller i tænderne. Hvorfor slå et hegn i jorden og spærre sig selv inde? Sige, at noget er ”mit”. Er der andet end vores? Man ejer da ikke skoven. Men river man træerne op og banker dem i jorden igen, kan man åbenbart godt eje marken. Og dyrene. Det værste er bondens dyr. Kan man overhovedet kalde noget, man klapper i røven og hiver i patten for et dyr? Et dyr er da noget, man slår ihjel. Eller som slår én ihjel. En ligeværdig kamp på liv og død. Ikke noget, man gnubber sig op af for at få varmen - og som tilgift – får en masse sygdomme af. Al den elendighed bare for at kunne brødføde en lidt større familie med lidt større sikkerhed? De siger, at ”de slår sig ned”. Det giver god mening. At blive bonde kræver et ordentligt gok i nøden. 

Værd at samle på

Og havde jægerne og samlerne levet længe nok, vil de have undret sig endnu mere. Over alt det som landbrugssamfundet på sigt førte med sig. De firkantede markers indhug i landskabet. Muligheden for at eje ikke bare jord, men også alt muligt andet. Ophobningen af ting. At se held og uheld i skoven og på havet blive vekslet til rig- og fattigdom givet på forhånd. Et samfund med mange lag. Regenter i toppen. Bureaukrater, der holder styr på det hele, som tjener til det daglige brød uden at lave brød. Hvor A kommer før B, og man høster, som man sår. Hvor planlægning er sat i system, og hvor man tænker langt frem – men alligevel ikke langt nok til, at det kan betale sig at redde skoven. Hvor folk bliver ældgamle, og der er tid til kunst og tant og fjas. Ja, sågar at nogle skriver om dem, jægerne og samlerne, som der alligevel ikke var nogen, der gad at samle på.

Jægerne og samlerne vil ikke nødvendigvis have noget imod alt det, som bondesamfundet på sigt kastede af sig. Noget af det ville de sikkert have holdt af. Men det meste af det vil han nok bare ikke forstå. Lige så lidt som vi formentlig vil forstå livet på fremmede planeter.

Men vi bliver nok nødt til det alligevel. At prøve at forstå. For nu står vi der selv. I en tid, hvor den fysiske lokalitet betyder mindre og mindre. Hvor geografien forsvinder i digital forbundethed. Det lyder måske ikke af meget. Det gjorde landbruget heller ikke. Det var bare at smide et frø i jorden. Men så voksede det derfra. Det digitale er at smide sin eksistens på nettet. Og så vokser det herfra. Hurtigere end skoven. Og langt hurtigere end ploven vendte jorden for første gang.

Digitale jægere og samlere

Vi lever ikke længere ét, men mange steder. Hvor det vigtigste er at kunne finde vej. At læse sporene i et foranderligt digitalt landskab uden altid helt at kunne gøre rede for hvordan. Hvor mulighederne er lige så uforudsigelige som svampenes vækst og dyrets færd. Og gentagelserne for små til, at noget kan regnes med eller regnes ud. Hvor man griber de muligheder, der viser sig, uanset om det er A, B eller Å. Hvor det er mindre vigtigt at eje og mere vigtigt at være god til at finde og bruge. Hvor man er tæt på døden, hvis man ikke er den del af klanen – sociale medier dyrkes ikke solo.

Hvor livet som digitale jægere og samlere vil tage os hen, ved vi ikke. Lige så lidt som bønderne for 7000 år siden vidste, hvor vi vil stå i dag. Men det meste af det, vi har og kender i dag, er resultatet af, at vi slog os ned. Nu bryder vi op. Og må finde nye svar på, hvad det vil sige at være sammen, være rig, være meningsfuld, være hensynsfuld. Nothing is settled.

Læs mere og bliv en del af The Boring Revolution