Det danske bidrag til arkitekturbiennalen i Buenos Aires /// Fakta
Project status: 
Afsluttet
Projektperiode: 
2017
Publishing year: 
2017
Parter: 
BIG, Københavns Kommune
Klient: 
Den Danske Ambassade i Argentina
Smith's role in the project: 
Kurator

Det danske bidrag til arkitekturbiennalen i Buenos Aires /// Ydelser

Smith har kurateret det danske bidrag til arkitekturbiennalen i Buenos Aire, som i 2017 havde fokus på fem byer, her i blandt København. ’Partnerships for liveable cities: The Copenhagen case’ er skabt i et samarbejde mellem Den Danske Ambassade i Argentina, Københavns Kommune, BIG og Smith. Bidraget sætter fokus på, hvordan man skaber 'livability' i et samarbejde mellem mange aktører.

Bidraget som bestod af forelæsninger, besøg, en udstilling og en film, videregav erfaringer fra København for et internationalt publikum på arkitekturbiennalen i Buenos Aires, Bienal Internacional de Arquitectura de Buenos Aires, som fandt sted fra den 9.-20. oktober 2017.

Udstillingen viste en række konkrete projekter som på forskellige vis gav et indblik i, hvordan København er blevet blandt verdens mest ’livable’ på grund af et samarbejde mellem private og offentlige aktører, som resultat af en innovativ og tværfaglig tilgang, som inkludere borgere såvel som eksperters bidrag. Den satte fokus på nødvendigheden af at bygge beslutningsinfrastrukturen for menneskevenlige byer ved at involvere en bred kreds af aktører og ved at anvende en holistisk tilgang, som tager højde for både fysiske, menneskelige, politiske og finansielle ressourcer.

Som en del af det danske bidrag var en række forelæsninger og symposier af hhv. BIG, Københavns Kommune og Smith samt en række besøg hos blandt andet Buenos Aires Bystyre, en række lokale virksomheder, Den Argentinske Arkitektbrancheforening og det argentinsk netværk af kommuner der arbejder med klimatilpasning RAMCC.

Besøgende på arkitekturbiennalen kunne desuden dykke ned i den danske tilgang til ’livability’ igennem en udstillingsfilm hvor David Zahle, partner i BIG, Tina Saaby, stadsarkitekt i København og Mikkel Thomassen, partner i Smith Innovation gav deres bud på "den københavnske model" for en tværfaglig og bæredygtig byudvikling. Se traileren her

https://vimeo.com/237211189