Smithsomme tanker 2009-2019-2029 /// Fakta
Publishing year: 
2019

Smithsomme tanker 2009-2019-2029 /// Ydelser

10 års tilbageblik fortalt gennem 20 blogindlæg

Hvordan indfanger man essensen af et årti? Hvordan fanger man, hvad der er sket, hvad der har været vigtigt, og hvad der har blivende værdi? Svaret er nok: at det gør
man ikke. Men vi vil nu alligevel gerne gøre forsøget her 10 år efter, at vi med etableringen af Smith Innovation tog de første skridt i retning af at skabe et sted, der i teori
og praksis arbejder med ledelse af innovation i byggeriet.

Derfor har vi i denne bog samlet et udpluk af vores blogindlæg gennem tiden. Og dermed også af de projekter og tanker, der har fyldt for os, og som – håber vi – måske også
kan få fylde for andre. For hvert år er udvalgt to blogindlæg suppleret med et ønske til, hvad vi i lyset af de to valgte blogindlæg håber at se i fremtiden.

Bogen rummer også 10 principper for, hvordan vi tror, man skaber tværgående innovation i byggeriet. Principperne er et forsøg på en syntese af både tanker og erfaringer
gennem årene. Principperne fanger noget, men selvsagt ikke alt, der er vigtigt. Og sådan må det vel være – tilbageblikket slører noget og overeksponerer andet for at skabe en rød tråd og en forestilling om sammenhæng. Andre blogindlæg og principper kunne være valgt, men nogle gange må stregen trækkes i sandet og hvis ikke ved en 10 års
fødselsdag, hvornår så?

Smithsomme tanker 2009-2019-2029 // Downloads