Projekt

INDICATE - Accelerering af klimakrav til bygninger i Europa

Kunde
Laudes Foundation
Samarbejdspartnere
Buildings Performance Institute Europe (BPIE), World Green Building Council, KU Leuven
Projektperiode
2022 - 2024
For at reducere bygningers klimaaftryk og ikke alene energiforbrug i bygningsdriften er der behov for at indføre klimakrav, som dækker hele bygningens livscyklus. Med acceleratoren INDICATE er det ambitionen at udbrede erfaringerne med klimakrav til bygninger, som vi kender det fra bl.a. Danmark, til andre europæiske lande. I første omgang Spanien, Irland og Tjekkiet.

Smith Innovation er overordnet programleder for acceleratoren INDICATE. Gennem acceleratoren støttes de nationale konsortier med at udvikle en national metode for at beregne bygningers klimaaftryk samt indsamling og analyse af minimum 50 klimaberegninger, som er repræsentative for landets bygningsmasse. Det skal tilsammen danne det nødvendige datagrundlag og sikre industriens opbakning til at indføre klimakrav til bygninger. De nationale konsortier består af industrirepræsentanter i form af lokale Green Building Councils, forskningsinstitutioner samt relevante myndigheder. Støtten er en kombination af økonomisk støtte og faglig rådgivning i de tekniske klimaberegninger samt politisk modning af ny lovgivning.  

Vi faciliterer partnerskabet mellem BPIE, World Green Building Council, KU Leuven og Laudes Foundation. Ligesom Smith er ansvarlige for at skabe netværk på tværs af de nationale konsortier i hhv. Spanien, Irland og Tjekkiet. 

I projektet leverer Smith:

  • Overordnet programledelse
  • Dialog med og rapportering til Laudes Foundation
  • Opbygning af netværk på tværs af de nationale konsortier
  • Administrativ support til de nationale konsortier
  • Udvikling af hjemmeside for acceleratoren
  • Ansvarlig for partnerskaber og fundraising mhp. udbredelse til flere lande

I vores tilgang til at drive den overordnede programledelse og opbygning af partnerskaber har vi løbende et strategisk blik på de overordnede målsætninger. Kombineret med en insisteren på at sikre fremdrift gennem motivation og gøre det let for de enkelte partnere at byde ind med deres specialistkompetencer. Netværksopbygningen mellem konsortierne sker med fokus på en erfaringsudveksling i øjenhøjde og hvor partnerne bliver støttet i deres rolle som forandringsagenter. Ligeledes er vi optagede af at netværksaktiviteterne bidrager til fremdrift i de enkelte nationale projekter, samt at arbejde i formater, som kan tages med hjem efter møderne.

I Smith ser vi klimakravene som et første skridt til senere hen at kunne arbejde systematisk med at reducerer byggeriets aftryk på planeten på flere parametre. Acceleratoren igangsætter et vigtigt arbejde med at udbrede livscyklustilgangen, hvor også materialernes indlejrede ressourceforbrug indgår. På nationalt niveau bidrager INDICATE til et skifte fra et mangeårigt fokus på bygningers energiforbrug til et mere helhedsorienteret blik.