Blogindlæg

Byggebranchens bungy jump

Af Johan Galster, Udviklingsdirektør 2+1 Idébureau

 

Byggebranchen har i årevis været hjemsøgt af en stående vittighed om dengang den eneste byggekran i København blev brugt til bungy jump. Vittigheden udløste altid en befriende latter. Særligt hos den generation af byggebranchen, der også var aktive i 70’erne og op gennem 80’erne. Måske fordi anekdoten indeholdt gysets rette anatomi, hvor kombinationen af skræk og fascination for et kort glimt lod ”grimhedens ansigt” tone frem på byggebranchens bonede gulve. For et kort øjeblik lod man sig rive med af et skrækscenarie om et marked i frit fald og en branche uden en berettigelse.

I dag befinder byggebranchen sig i et marked i frit fald. Som bungy jumperen har branchen nu kun en tanke i livet. En naturlig frygt for, om man nu har husket at spænde en solid elastik forsvarligt fast i toppen. Mens de bungy jumpere i branchen, der spiste af sin egen hale i de gode tider, nu kun har en strategi, nemlig at råbe og håbe om hjælp ude fra. Uanset om man vil oplevet suset fra elastikken på vej op igen eller bare vil opleve århundredes maveplasker, så giver faldet tid til eftertanke.

Siden Christian d. 4 har der aldrig været bygget så meget, så hurtigt og så markant i Københavns historie som i de seneste 15 år. Hvor Christian d. 4 havde en klar strategi om at brande sig selv og kongens by Kjøbenhavn, så kan man godt være i tvivl om de seneste 15 års strategi. Aldrig har så mange kvadratmeter skudt i vejret med så få strategiske anstrengelser. Med hovedet under armen kunne projektudvikleren skyde endnu en kopi op af pløjemarken uden tanke for målgruppe, kundebehov og brugerværdi. Projektet var alligevel udsolgt om søndagen. Og den der fandt på et godt projektnavn fik to flasker rødvin. Så hvorfor forsinke et godt projektsalg med at bekymre sig om, hvordan man skabte merværdi i andre brancher? Her var der fokus på brandværdi og kundens erkendte og uerkendte behov. Man oprettede fokusgrupper, differentierede salgsindsatsen og fokuserede på kundens nytteværdi. Man gennemgik brancheglidninger og gentænkte organisationer, finansieringsmodeller og indkøbskæder. Men i byggebranchen fortsatte byggekranerne som intet var hændt. Hvorfor? Fordi kunderne ikke havde et reelt alternativ til byggebranchens egen forretningsmodel. Og så længe ingen spurgte kunden og finansieringen rullede - så gik det hele godt. 

Resultat: P.t. står der ca. 40.000 m2 usolgte erhvervslejemål uden unikke salgsparametre alene i Ørestaden og ser man på de allerede købte grundstykker så er det på papiret planen at rejse yderligere ca. 500.000m2 De aktører der overlever det store jump kan godt skrive sig een ting bag øret. Gentænk alt hvad du har lært de sidste 15 år! Kontra-strategien er den eneste strategi, der sikrer dig, at du ikke ender i den samme blindgyde igen. Hver traditionel handling skal mødes med en kontrahandling. Hver gang andre vil tegne nye visioner, skal du gå ud og forstå din potentielle bruger og kunde. Hver gang snakken falder på m2, skal du tale om værdiskabelse. Hver gang andre sætter rødvin på højkant for en velklingende navn skal du afsøge din kundens strategiske behov. Hver gang andre laver flotte arkitektkonkurrencer, skal du afsøge hallerne for industriel arkitektur. Hver gang andre fejrer afslutningen af deres del-leverancer skal du sætte en dyd i at lave forretningsmodel baseret på den samlede livscyklus. 

Hvis ikke byggebranchen radikalt redefinerer sig selv og indtræder som en værdiskabende aktør, for andre end sig selv, så vil vi om få år igen kun se een byggekran i København. Herfra vil man kunne tage sig et forfriskende bunky jump med tankerne tilbage på den gang byggekranerne blev brugt til byggerier. 

Fotos: Flickr

Johan Galster er udviklingsdirektør i 2+1 Idébureau og tidligere kommunikationschef i Dansk Arkitektur Center og Schmidt Hammer Lassen. Johan står bag Building Identity, der er en forretningsplatform for bygherrerådgivning med fokus på strategi og identitet. Ovenstående indlæg er skrevet med inspiration fra Master i Bygherrerådgivning og Værdidesign ved Arkitektskolen Aarhus, hvor Johan er ansvarlig for modulet ”Kommunikation, identitet og branding”