Blogindlæg

Spild af tid

Når det handler om at reducere spildtid, giver byggebranchen sig god tid! Og spørgsmålet er om den kommer i mål. Jeg er ikke så sikker. Læs Mikkel Thomassens refleksioner over et nyt studie af spildtid på danske byggepladser.

Herligt at se professor Søren Wandahl fra Institut for Ingeniørvidenskab tone frem i TV AVISENs prime time den 20. august og berette om Aarhus Universitets undersøgelse af spildtid på byggepladsen. Godt at nogle holder næsen i byggeriets produktivitetsspor.

Frem tonede også Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri, som også – og sagt uden antydning af ironi – kvalificerer til en fortjenstmedalje indenfor disciplinen ”byggeriets udvikling”. Michael H. Nielsens budskab var, at de mere tidseffektive virksomheder vil udkonkurrere de mindre effektive. Og at branchen dermed allerede er i gang med at løse problemet.

Det lyder rigtigt. Men er det nu også det? Da jeg tilbage i slutningen af 90’erne og starten af 00’erne arbejdede med TrimByg i regi af MT Højgaard og Lean Construction Denmark opererede vi – ligeledes på baggrund af tidsstudier af en række byggesager – i runde tal med at 1/3 af tiden var ren spildtid. 1/3 var det Søren Wandahl kalder ”nødvendig spildtid”, altså transport, at finde materialer etc. Og kun den sidste 1/3 var ren produktionstid. Unægteligt tal der ligger tæt opad de tal, som Wandahl og kollegaer finder frem til her små 20 år senere.

Når det handler om at reducere spildtid, giver byggebranchen sig god tid! Og spørgsmålet er om den kommer i mål. Jeg er ikke så sikker. For spildtiden er uløseligt bundet sammen med branchens arbejdsdeling og produktionsformer. Og dem gør man ikke så meget ved. Konkurrencen i byggeriet er hård. Men sker også med udgangspunkt i ret ens måder at tilrettelægge produktionen på. Det er ikke helt nemt at se, hvor det effektivitetspres, Michael Nielsen sætter sin lid til, skal komme fra.

Og dog. Skulle jeg satse mine sparepenge og nulstille stopuret, vil jeg sætte min lid til den opblomstring, vi for tiden ser i strategiske partnerskaber. Indtil videre har de høj grad fokuseret på gevinsterne i et bedre samarbejde mellem bygherre og rådgivere. Men mon ikke tiden er moden til at flytte fordelene ved øget læring og innovation, som følge af specialisering, ud i produktionen. Eksempelvis i form af systemleverancer. Der er vel trods alt grænser for, hvor megen tid vi kan spilde.