Project

Byen til Vandet- byudvikling i Randers Kommune

Client
Randers Kommune
Samarbejdspartnere
C.F. Møller, Orbicon, Habitats
Projektperiode
2014-2015
"Byen til Vandet" er et ambitiøst byudviklingsprojekt, der skal give nye bo-, oplevelses- og aktivitetsmuligheder i Randers. Smith bidrager med analyse, processtyring og gennemførelse af et udviklingsforløb i en forundersøgelse, der skal udfolde og forankre konkrete scenarier for, hvordan byen kan åbnes mod vandet.

Sammen med C.F. Møller, Orbicon og Habitats står Smith Innovation for forundersøgelse til det ambitiøse og visionære byudviklingsprojekt ”Byen til Vandet”, der skal udnytte potentialet i at reetablere sammenhængen mellem Randers midtby, Gudenåen og Randers Fjord. 

Visionen er at gøre fremtidens Randers til en endnu mere attraktiv by ved at få at trafikale, klimatilpasningsmæssige og totaløkonomiske målsætninger til at spille sammen. Blandt andet skal projektet sikre en bæredygtig og klimatilpasset byudvikling med f.eks. blanding af funktioner, infrastruktur der opprioriterer cyklister, bedre forhold for den kollektive trafik samt øgede rekreative tilbud i og ved vandet. 

Første skridt i realiseringen af visionen er gennemførelsen af en forundersøgelse, der - på baggrund af en række konkrete scenarier for, hvordan visionen kan realiseres - skal belyse og analysere byens udfordringer og potentialer. Forundersøgelsen resulterer i et beslutningsoplæg til Randers Byråd. 

Smiths rolle i projektet er at skabe sammenhæng mellem de mange parter og fagligheder, der alle skal i spil for at indfri ambitionerne bag Byen til Vandet. Smiths ydelser omfatter brugerinddragelse, innovationsledelse, facilitering af kommunal forankring samt løbende konceptualisering med særligt fokus på erhvervsøkonomiske potentialer. 

1 / 6