Working papers

Blågrønne Bydrømme

På Byplanmødet var blågrøn byudvikling og adaptiv planlægning sat til debat med oplæg fra Horsens Kommune, Svendborg Kommune, Realdania og NATOUR.
Foto: Horsens Kommune, Plan for Å-loop, åen tilbage til byen

Fremtiden byder på mere ekstremt vejr, højere vandstand og flere stormflodshændelser. I mange byer er man allerede i gang med at tilpasse sig den nye vejrudsigt med projekter i udsatte områder. Men reelt er der ikke en udbredt folkelig bevidsthed om, hvor voldsomme klimaforandringerne bliver. Så hvordan kan vi møde fremtidens trusler og tage højde for disse i planlægningen og ikke bare som reaktion, når det er for sent. Skal vi holde vandet ude, invitere vandet ind eller trække os tilbage til et givent sted?

Klimaforandringerne byder på dilemmaer
Det udfordrer den traditionelle planlægning og spørgsmålet om, hvor længe byggeri og infrastruktur skal holde, når forudsætningerne ændrer sig hurtigere og mere dynamisk end hidtil. Hvordan arbejdes der med et integreret udviklingsperspektiv, hvor klimasikring, naturværdier, rekreative værdier og byvækst også er tænkt med ind? Et bud på en løsning er adaptiv planlægning og -byledelse, hvor planer, bydesign, tekniske løsninger og beslutninger tilpasser sig, efterhånden som der opnås større indsigt i og fælles forståelse af klimaforandringernes påvirkning.

Stikordet er ”foranderlig”
For i den adaptive tilgang skal planlægningen, i højere grad end tidligere, bidrage til, at byen er i stand til at være ”foranderlig” – hvis der bliver behov for det. Det kan konkret betyde, at der i planlægningen overlades mere plads til det blågrønne, end der typisk ville blive gjort. Det sker f.eks. i Fjordbyen i Randers, hvor det nye Klimabånd både giver by- og naturrum og plads til ”kontrolleret oversvømmelse” ved skybrud og oversvømmelse. Her laves byudvikling ikke helt ud til kanten, og det innovative klimabånd giver en buffer i forhold til den usikkerhed, som vandet giver i Randers, samtidig med at der skabes rum med merværdi. Arbejdet med en bufferzone i stedet for en kant ses i flere igangværende projekter om stormflodssikring f.eks. i Dragør, hvor der er fokus på naturbaserede løsninger (og natur som en dynamisk og meget foranderlig ”samarbejdspartner”). 

Læs resten af artiklen om bl.a. masterplaner for Horsens Kommune og Svendborg Havn. Download pdf'en i modulet herunder.