Kan vandinnovation være disruptivt?

Disruptive! Ordet ekkoer i hotellobbyen, på kaffebarerne og såmænd også, når Innovation Centre Denmark skal forklare, hvad Silicon Valley går ud på. En fortælling om hvordan penge, universiteter og iværksætterånd samles og forløses gennem teknologiske nybrud med Silicon Valley / the Bay Area som vuggen for en ny digital samskabelsestid med Google, Facebook, Twitter, Uber, Airbnb etc. etc. som frontløbere.

Det er svært ikke at blive imponeret over denne teknologiske altgennemtrængende urkraft og fortællingen om en helt ny morgendag. Måske af samme grund er der grund til sådan lidt rasmus-modsat-agtigt at stille spørgsmålet: hvor meget nyt er der egentlig under den californiske sol? Og hvad betyder det for vandområdet, som var det, vi i Smith sammen med en række andre danske virksomheder var i the Bay Area for at se nærmere på som del af den netop opstartede alliance Water Technology Alliance California, der skal eksportere dansk vandteknologi til Californien.

Når vi spurgte de lokale forsyninger i området, om de oplevede at være en del af dette højhastighedsinnovationstog var svaret klart ”nej”. Og da jeg et par dage senere sad og lyttede til præsentationerne på den årlige konference for innovation og ledelse for forsyningselskaber i USA er det heller ikke, fordi jeg bliver blæst væk. Nuvel, de laver spændende ting. Men det er adm. direktør Lars Therkildsen fra HOFOR, der har konferencens hovedindlæg med København som et øvre benchmark. Og i al beskedenhed ville de innovationsforløb inden for vand og klimatilpasning, som vi i Smith er med i, også have gjort en god figur.

Hvor disruptive er de disruptive teknologier egentlig? Kald mig bare gammeldags, men jeg vil vove den påstand, at de følger den samme vækstlogik, som altid har været gældende – at der er ”no free lunch”. Men der kan være frokoster, der endnu ikke er opdaget, og som derfor ikke koster så meget. Set i det lange lys har det altid handlet om denne dynamik. Kontrollen over Sydamerika gjorde Spanien til en stormagt (som i parentes bemærket blandt stort og især småt indebar, at de grundlagde San Francisco).

Da vi opfandt dampmaskinen, kunne vi for alvor udnytte den oplagrede energi i kul, og vi fik gang i den industrielle revolution. Da vi fandt på aktieselskabskonstruktionen, fik vi aktiveret private opsparinger, der muliggjorde udbygningen af jernbaner og infrastruktur i anden halvdel af det 19. århundrede. Kvindernes entré på arbejdsmarkedet har trukket væksten i efterkrigstiden i især de nordiske lande. Velstand i stor skala opstår, når hidtil uudnyttede ressourcer aktiveres gennem nye metoder til at forarbejde eller forbinde dem på. 

Silicon Valley følger helt den samme logik. Det er den underudnyttede private bilpark, der driver Uber. Det er vores alt for meget plads til rådighed, der driver Airbnb. Det er folks lyst til at undersøge og skrive artikler, der driver Wikipedia. Ressourcer, der før lå ubenyttede hen hos private personer, bliver nu pludselig gjort tilgængelige gennem diverse internetjenester. Og måske er det heri det særlige ved Silicon Valley består. At det ikke længere handler om fysiske teknologier til at lave fysiske transformationer. Men om digitale redskaber, der bringer decentrale og ofte private produktionsmidler i spil.

Der synes således at være to forudsætninger for at lave sådanne disruptive innovationer (der altså næppe er mere disruptive end en række af ovenstående eksempler). For det første at der er uudnyttede lokale ressourcer. Og for det andet, og måske det vigtigste, at der er adgang til dem. Airbnb fungerer, fordi folk er parate til at flytte sig, når de er ude og rejse (det er jo ligesom det, rejser handler om). Uber fungerer, fordi det jo ligesom handler om transport. Wikipedia fungerer, fordi data rejser nemt og hurtigt.

Og hvordan stiller det så vand ift. at blive ”disruptive”? Den første forudsætning om uudnyttede ressourcer synes klart at være til stede. Både kloakker og renseanlæg fungerer eksempelvis bedst og billigst ved en jævn belastning. Og der er derfor rigtig mange penge og miljøgevinster at hente ved at fordele vandet intelligent. Hvilket igen gør det oplagt at tænke vandhåndtering ind som del af fremtidens digitalt sammenbundne by. Det er ikke kun vand, men også data om vand, der skal flyde.

Dette behov (og forretningspotenitale) bliver næppe mindre af, at vi – også i amerikansk sammenhæng – i stadig stigende grad er optaget af at håndtere og udnyttede vandet lokalt, der hvor det falder og bruges. De store centrale anlæg suppleres (erstattes?) af et vivar af decentrale løsninger. Det er bare om at ”connecte the dots” – også når det gælder vand. 

Så jo, vandinnovation kan i den grad blive disruptive. Men den er det ikke endnu – heller ikke i Silicon Valley. Det er bare om at komme i gang.

Billedkreditering: Ray Morris, Blue Iceberg, Flickr Creative Commons