Bygninger og bygherrer i forandring – observationer fra Bygherreforeningens årsdag anno 2012
Fra overflod til knaphed. Det lå både i det overordnede afsæt for dagen ”hvordan får man mest ud af de eksisterende kvadratmeter?” Men var samtidig ifølge dagens udenlandske oplægsholder Tom Carroll fra Jones Lang Lasalle mere end noget andet den afgørende præmis at forstå, hvis man arbejder med strategisk optimering af ejendomsporteføljer (ikke mindst udenfor nordeuropa hvor krisen har været langt hårdere). Tendensen afspejler sig også i et stadig større fokus på bæredygtighed og totaløkonomi. Christian Hartmann fra ATP Ejendomme fortalte om, hvordan de tror på, at bygningers bæredygtighedsprofil bliver vigtigere fremadrettet. Derfor har de valgt at indgå i udviklingen af den danske bæredygtigheds certificering DGNB ved opførelsen af Pakhuset på Langelinie Allé.
Fra byggeri til brug. Bygherrernes fokus ændrer sig fra udelukkende at handle om byggeriet til i højere grad at fokusere på brug. Dermed skal vi interessere os mere for, hvordan bygningerne påvirker os mennesker, som rumforsker Peter Holt Christensen fra CBS fortalte om. Der er mange indretningsmæssige elementer, som påvirker vores effektivitet og motivation på arbejdspladsen – hvem viste eksempelvis at en etageadskillelse er mere hindrende for vidensdeling end 50 meter i vandret plan? Tom Caroll satte tendensen skarpest på formel: fra spaces til workspaces, fra building skills til business skills, fra hard skills til soft skills.
Fra objekt til sammenhæng. Igen og igen blev det pointeret at bygningers værdi i afgørende grad skabes af den kontekst de indgår i. Byggedirektør Rolf Andersson fortalte om hvordan udvikling af KABs ejendomme i mindre grad handler om nye faldstammer og i højere grad om nye fællesskaber. Thomas Martinsen fra Dansk Bygningsarv slog med billedfast skønhed pointen om vigtigheden af stedsans fast. Internt i bygningen er der også en række relationer og flows, som er afgørende for bygningens brugsværdi. Claes Brylle Hallqvist med ansvar for Nyt hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg har ”skinnerne” og bygningens flow som gennemgående metafor.
Bygninger og bygherrer ændrer sig fra at være blivende til at være tilblivende. Denne nye samfundstendens udgjorde på sin vis rammen for konferencen, da den blev afholdt på Madeleines Madlaboratorium på Refshaleøen i det gamle B&W. Det åbne køkken inddrog os i madens tilblivelse undervejs, og eftermiddagens deleservering af the og kage gav anderledes møder mellem os deltagere. Tina Saaby fortalte om transformationen som alternativ til bevaringen af byen og brugte Københavns Kommunes ombygning af et kapel til et danse- og bevægelseshus som markant eksempel på, at bygninger er lige så foranderlige som de mennesker, der bruger dem. De fire tendenser sætter for os at se en ny scene for bygherren. Det kan godt være vi kalder os selv bygherrer, men det er brug, sammenhænge og processer mere end bygninger vi (med)skaber.
Direktør for Bygherreforeningen Henrik Bang undlod ved den afsluttende paneldebat – som vi havde fornøjelsen af at moderere – at komme med et endeligt bud på en mere retvisende titel for funktionen og dermed også for foreningen. ”Det tænker vi over” lovede han. Også af den grund glæder vi os til næste års årskonference!
