Blogindlæg

Lyden af et konkurrenceprogram

Hvordan lyder et konkurrenceprogram? Der findes massere af regler for hvem, der må tale med hvem hvornår i et konkurrenceforløb. Men ikke for, hvilke formater og medier vi bruger, når vi taler sammen. Måske er det tid til, at både bygherre og konkurrenceteams skifter kanal og udvider båndbredden, når fremtidens hospitalskonkurrencer udskrives, beskrives og bedømmes.

Planlægningen af fremtidens hospitaler er godt igang. Nogle er afgjort – andre er stadig i støbeskeen. At beskrive opgave såvel som løsning er ikke nogen let sag. Bygherren har mere information end, han kan pakke ned i konkurrenceprogrammet. Og tilsvarende rummer konkurrenceholdenes 6 A0 plancher plus det løse også kun fragmenter af den viden, de har oparbejdet i konkurrenceforløbet. Informationstabet er uundgåeligt. Men hvilken information skal tabes hvornår, og er der måder at videregive information på, som gør tilegnelse lettere end andre?

Denne problemstilling var omdrejdningspunktet for den sidste række af workshops i det udviklingsforløb vi i Smith har haft fornøjelsen af, at stå i spidsen for i regi af udviklingsprogrammet I2P. I samarbejde med Region Hovedstaden og en lang række eksterne eksperter gennem to år har vi udviklet og afprøvet et dusin nye metoder til at inddrage brugerne af fremtidens hospitaler. Det var derfor naturligt afslutningsvis at se på, hvordan bygherren kan sikre, at den opbyggede viden om brugerbehov og værdier udgør pejlemærkerne for de konkurrencehold, der skal tegne, regne og i sidste ende bygge fremtidens hospitaler.

Der er naturligvis forskellige tilgange til at løse informationsproblemet på. En model er gradvist at øge konkurrenceprogrammernes omfang, så den i nogle tilfælde – no kidding – udgør i omegnen af 21 ringbind inklusive bilag. Den tror vi i Smith ikke så meget på. Udbyttet af hver ekstra information er aftagende og på et tidspunkt direkte negativ. Får vi for megen information, ender vi med slet ikke at få nogen. Der er brug for andre måder at kondensere og videregive information på. Og der må derfor findes alternativer til konkurrenceprogrammerne, som de er flest at dømme på de allerede gennemførte hospitalskonkurrencer: en omfattende skriftlige rapport med et utal af kapitler og underafsnit holdt i en neutral stil og med brugere og dilemmaer gemt godt af vejen. Hvorfor ikke eksponere problemerne og dilemmaerne – det er nu engang de sværeste opgaver, der får mest opmærksomhed? Hvorfor ikke inddrage fortællinger om brugerne og organisationen - det er nu engang fortællinger og ikke fakta, der bedst skaber mening. Hvorfor ikke lave en lydcollage, der videregiver stemninger og situationer fra hospitalerne – det er nu engang i sidste ende disse stemninger og situationer, det handler om at understøtte med de fysiske rammer. Andre formater for konkurrenceprogrammer – og dermed i sidste ende også for aflevering og bedømmelse af konkurrenceforslag. Hvordan lyder det i dine ører?

Projektet I2P (’Ide til program’) omhandler bygherrens rolle i de tidligste faser af et byggeprojekt med hospitalsbyggeri som den gennemgående case. Bygherreforeningen er vært for det tre årige udviklingsprojekt, der er udviklet i samarbejde med Smith Innovation, og som har modtaget økonomisk støtte fra Realdania og Erhvervs og Byggestyrelsens program for Brugerdreven Innovation. Smiths arbejde med at udvikle og afprøve metoder til inddragelse af brugerne i udformningen af fremtidens hospitaler sker i tæt samarbejde med Region Hovedstaden. Det afsluttende workshopforløb om fastholdelse og videregivelse af værdier havde deltagelse af Nyt Hospital Nordsjælland, Nyt Hospital Hvidovre, CBS, DTU-CFM, Rubow Arkitekter, Lise Bjerre Schmidt og Bygherreforeningen. Forløbet blev udviklet og tilrettelagt i samarbejde med Juriaan Van Meel, senior forsker hos DTU-CFM og partner hos ICOP, Lise Bjerre Schmidt, arkitekt og medinitiativtager til projektet ”Gaden Finder Vej” samt Anne Reff Pedersen, lektor hos CBS.