Temperaturmåling på byggeprocessen – 10 år frem og 10 år tilbage, og hvor langt er vi nået?

Byggeprocesser i forandring

For det er helt oplagt at byggepladsen i dag er noget andet end for 10 år siden. Vi flytter os – spørgsmålet er bare i hvilken retning. Glasset er både halvt fyldt og halvt tomt, og observationerne trækker i flere retninger:

• Professor Søren Wandahl fra Aarhus Universitet præsenterede for første gang resultaterne fra en stor spørgeskemaundersøgelse blandt 3400 bygningsarbejdere i Danmark. Og kunne her konstatere, at nok var spildtid og mangel på kommunikation stadig den største oplevede udfordring, men i langt mindre grad end i 2016, hvor undersøgelsen sidst blev lavet (fra 55% til 35 pct der oplevede det som et meget stort eller stort problem hvis jeg noterede rigtigt). Tallene viser også at involverende planlægning virker – inddrages håndværkerne, er jobtilfredsheden større og spildtiden mindre. 
• Men han pegede også på at især den yngre generation i ringe grad følger sig involveret. Og at til trods for at de digitale redskaber opleves som værdiskabende, så bruges de i ringe grad. En frustration der igen især var stor blandt de unge håndværkere. 
• Programdirektør i Værdibyg Rolf Simonsen pegede i sit vue ud over udviklingen de seneste 10 år på, at ændringer i udbudsloven har øget muligheden for dialog. Men også fremmet en nulfejlskultur. At ændringerne i AB-systemet har fremmet projektgranskning men også en skarpere opdeling i faser og rollefordeling, som vi ellers gerne vil væk fra. 
• Henrik Mielke fra MT Højgaard Holding og Hasse Neve fra PwC talte om de gode erfaringer med interessebaseret samarbejde og ”Byggeledelse 2.0”. Men også her blev der refereret til en nylig undersøgelse lavet af DI, der viser at en overvægt af rådgivere, entreprenører og bygherrer oplever, at samarbejdet er gået den forkerte retning. Og at mistilliden parterne imellem er tårnhøj. 
• Udviklingskonsulent for Dansk Håndværk Mads Okking gav med udgangspunkt i Lærlinges hus et inspirerende indlæg for hvordan nysgerrigheden og inddragelsen hos lærlinge kan (gen)skabes ved at fokusere på kvalitet og det, der er forvejen. Tid er ikke vigtigt som han pointerede. Og samtidig pegede Henrik Mielke på at akkordsystemet låser os fast i gængse rollefordelinger og netop sætter tid fremfor kvalitet i centrum.  
• Fra forskningssiden gjorde professor Christian Koch ved Syddansk Universitet opmærksom på de mange tiltag igennem tiden til at forbedre byggeriets processer og produktivitet. Men påpegede også at ”vi har ondt i implementeringen” og måske med fordel kan se mod Sverige, hvor man netop har prioriteret centrale midler til et koordineret løft af branchen. 
• Malermester Simon Elkjær fra Aros & Co berettede om både digitale redskaber og en tone der er blevet bedre på pladsen, hvilket er helt afgørende for ham, da malerfaget har relativt mange kvinder ansat. Og viste samtidig fortvivlende eksempler på sager, hvor pladsen ifølge planen var parat til malerne til trods for drivvåde eller manglende vægge at male på. 
• Den til lejligheden producerede film – verdenspræmiere nr 2 – pegede også på, at det var gået markant fremad med inddragelse og planlægning. Men konstaterede også at vi skal blive bedre til at forholde os til EU-taksonomier, genbrug og andre bæredygtighedskrav. 

Så hvad nu? 

Hvad skal vi nu gøre, hvis vi ikke ”bare” skal se 10 år tilbage, men også 10 år frem. Her mine bud som afslutningen på en både berigende og mangerettet konference om byggeriets processer:

• Vi skal blive systematisk klogere. Vi mangler (flere) systematiske opsamlinger og evalueringer, der reelt kan afgøre om glasset er mere fuldt end tomt.
• Vi skal huske alle de gode historier – eksempelvis at man ifølge Søren Wandahls undersøgelse er vildt glad for sine kollegaer. 
• Vi skal digitalisere på byggepladsens præmisser. Teknologi handler ikke bare om avancerede bygningsmodeller og sofistikerede planlægningsredskaber. Men også og især om at kunne følge hurtigt og sikkert op på, hvordan det faktisk står til på pladsen, så det næste fag kan kommet til og kvaliteten er i orden.
• Vi skal give plads til både spontane forbedringer fra neden og dem, der kan komme når vi løfter branchen i flok og meget gerne med prioriterede midler til at blive klogere og bedre. 
• Vi skal huske at effektivitet altid retter sig mod noget. Og at dette ”noget” nu er renovering og bæredygtighed i absolut forstand. Hvordan den effektive byggeproces skal tænkes, når bæredygtighed er den absolutte overligger, ved vi alt for lidt om. 
• Vi skal huske alle dem, der ikke er os. Meget godt at sige om oplægsholdere og deltagere på dagen, undertegnede inklusive, men vores alder, køn eller etnicitet talte sgu ikke ligefrem til en fremtidig branche med plads til alle. Det kan vi gøre bedre. Eller måske rettere: det kan nogle andre gøre anderledes. 

Og sidst men ikke mindst. Vi skal være tålmodige og blive ved temaer og løsninger, vi ved er vigtige, men som tager tid at indføre. Vi skal holde fokus til trods for skiftende modeluner i dagsordner. Tiden er til at tænke mere og bruge mindre. At bruge det der er klogt – viden såvel som bygninger. 

Vi skal ikke bygge nyt – vi skal bygge om. Vi skal ikke tænke nyt – vi skal tænke os om. 

Tak til Fællesfonden af 1961 for at skabe rum for omtanken.