Projekt

Den Sociale Scene på Folkemødet

Kunde
Folkemødet
Samarbejdspartnere
Folkemødet, KADK, Rose & Rose m.fl.
Projektperiode
2017-2018
Sammen med Folkemødet og en lang række parter har Smith skabt en ny scene på Folkemødet.

I 2017 lancerede Folkemødet en ny scene, Den Sociale Scene, der har til formål at sætte det sociale i fokus gennem nye debatformer og inkluderende aktiviteter, der samler sociale aktører, vidensparter og parter fra det byggede miljø, som løfter sociale opgaver. 

Initiativet er taget af Folkemødet og udviklet i samarbejde med Smith Innovation og udfoldet af en bred partnerkreds. Baggrunden for lanceringen var ønsket om at understøtte og udvikle den demokratiske samtale gennem en mere tværgående og tematisk dialog på Folkemødet. 

Formålet med Den Sociale Scene er derfor at skabe et sted, hvor der er lidt 'højere til loftet', og hvor en bred kreds af partnere på tværs af branche- og organisationstyper i fællesskab forsøger at adressere de problematikker i hverdagen og i det professionelle Danmark, der spænder på tværs af det byggede, kulturen og det sociale. Hvert år har en særlig tematik og emnefelt, der udfoldes gennem workshops, debatter og dialog i Den Sociale Scenes telt.  

Den Sociale Scene 2017: Rum|Lighed

Temaet i 2017 var Rum|Lighed med fokus på social inklusion og de byggede rammers rolle og betydning i et socialt perspektiv. Smith var i 2017 koordinator for scenen, hvilket indebar konceptualisering, rekruttering af partnere, facilitering af programlægning, kommunikation og ansvar for praktik og logistik. 

Den Sociale Scene 2018: Livsrum

I 2018 var temaet Livsrum med fokus på de fysiske og sociale rum, der understøtter det gode liv. De rum, som gør det muligt at indgå i fællesskabet – det sociale og det demokratiske, selvom de ikke nødvendigvis er fælles. Se publikationen ’Livsrum’

Parterne bag Den Sociale Scene: Folkemødet, Smith Innovation, KADK, Rose & Rose, INSP!, Hjem til Alle Alliancen, KAB, Bo- og rehabiliteringstilbuddet Skovvænget, Bolius (2017), Center for Konfliktløsning, Københavns Hovedbibliotek (2017), Danmarks Biblioteker (2018), Match (projekt i BLOXHUB) (2017), SBi, Ungdommens Røde Kors (2017), Visioner i praksis (projekt i samarbejde mellem Bygherreforeningen og Smith Innovation) (2017), Folkebevægelsen mod Ensomhed (2018), Historiske Huse (2018), Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur (2018) samt AAU Center for Dialog og Organisation (2018).

1 / 5