Smith Commons
Meningsfulde partnerskaber i den gode sags tjeneste
Smith Commons er en not-for-profit organisation etableret i 2024, der gennem uafhængige forsknings-, rådgivnings- og udviklingsaktiviteter arbejder for at opnå balance mellem det byggede miljø og planeten. Arbejdet med at hjælpe fonde og organisationer er ikke nyt for os i Smith Innovation. Vi har 15 års erfaring med netop dette, og med udvidelsen af vores virksomhed ser vi nu et potentiale og en mening i en konkret, organisatorisk opdeling.
I Smith Commons hjælper vi fonde og organisationer med et almennyttigt formål med at drive systemisk forandring på et både strategisk og operationelt niveau. Det kan være at omsætte filantropiske målsætninger til konkrete indsatser og forandringsteorier, det kan være at håndtere en faglig og administrativ uddeling af midler samt håndtering af donationer til andre parter.
Et bærende element og omdrejningspunkt i Smith Commons er etableringen af koalitioner og partnerskaber. Vi tror på at flerheden i de udfordringer, som vi står overfor, også skal afspejles i sammensætningen af kompetencer. Smith Commons repræsenterer således en af vores tre tilgange hos Smith Innovation, og udgør ligesom Smith Academy og Smith Consulting et af virksomhedens tre ben og ekspertiseafdelinger.
Kontakt
Simone Kongsbak, sbk@smithcommons.dk
Adresse: Frederiksholmskanal 30, 1220 København K, Denmark
CVR: 42254983