Det hjælper ikke at gøre alt det rigtige på den forkerte idé. Vi skal blive bedre til at finde frem til idéen og de rette parter, inden vi kaster os ud i løsningen.
Hellere sent fra start og hurtigt i mål end omvendt. Prejektet handler om at undgå at træffe de største beslutninger, når vi ved mindst. Ved at øge informationsmængden og udskyde beslutningen mindsker vi informationsgappet.
Når selve projektet er i gang handler det om at finde den rette balance mellem fremdrift og afdrift. I udviklingsprojekter kendes vejen til målet ikke, og derfor skal der være plads til at blive klogere. Samtidig er der behov at levere konkrete resultater undervejs i projektet for at fastholde opbakning.
Byggeriet er om noget kendetegnet ved mange fælles (formelle og uformelle) spilleregler på brancheniveau. Det er et direkte resultat af den projektbaserede tilgang, som fordrer ensartede måder at gøre det på, så man kan arbejde sammen med aktører, man ikke kender. Det er hovedløst ikke at anerkende disse strukturer, som selv de største aktører kun i begrænset omfang kan rykke på.
Samtidig er det vigtigt, at rammerne ikke fører til handlingslammelse. Derfor handler det om at finde sprækkerne og undtagelserne, hvor udvikling er mulig. Når flere finder mulighederne, bliver det muligt i fællesskab at både møde og udvikle branchen.
Innovation og læring kan ske på flere niveauer – fra hele branchen til det enkelte individ.
Byggeriet er kendetegnet ved, at læring og innovation især sker på individ og brancheniveau samt i de flygtige projekter. Det hænger sammen med projektorganiseringen: når man hele tiden indgår i skiftende relationer er det vigtigt at opføre sig ens.
Vi arbejder for at indføre virksomheden som udviklingsdriver. Og for at muliggøre, at det ikke kun er brancher og personerne, men også virksomheder og virksomhedssamarbejder, der bliver bedre.
Nicherne er dem, der er gode til at reagere på ændringer i det omkringliggende samfund. Det vil være nicherne, der er først til at gribe nye dagsordener inden for eksempelvis teknologiudvikling eller ressourcer.
Samtidig kan det være rigtig vanskeligt for nicherne at bryde igennem den etablerede branche. Branchen er formet af fortidige beslutninger, der præger og afgrænser nutidens muligheder.
Det handler derfor om at skabe nicher, som kan bryde med branchens spor. Samtidig er det vigtigt at forstå, at det ikke kan forudses, hvilke nicher der kan stå på egne ben. Udvikling forudsætter dermed en underskov af nicher.
Et udviklingsforløb har en helt anden rytme og tidshorisont end et byggeforløb. Starter man først med at udvikle, når byggeriet går i gang, er det for sent. Og det er skidt for produktionen ude på pladsen at få uafprøvede elementer i spil. På byggepladsen har man travlt nok med at holde tid, økonomi og kvalitet (budget) og har derfor ikke ressourcer (hverken tid, overskud eller økonomi) til at udvikle.
Udvikling bør derfor afskilles fra byggeforløbet og styres på andre måder. Det er klart, at dette er en investering. Og at de udviklede løsninger derfor skal kunne bruges på flere sager. Udvikling kræver derfor en porteføljebetragtning – at man ikke ser på den enkelte byggesag, men på hvad der er imellem dem.
Som man spørger, får man svar. Hvis man spørger til hele løsningen, er der få eksperter – og udvikling bliver en sag for ”the usual suspects”. Vi taler om problemet på samme måde og finder derfor frem til de samme løsninger igen og igen.
Ved at oversætte de konkrete problemer til abstrakte problemer, åbner man op for nye vinkler. Dermed bliver det muligt, at eksperter og erfaringer fra andre domæner kan komme i spil med deres løsninger.
Det, der kan føles som en omvej, kan blive til en genvej til en langt bedre og nemmere løsning.
Tal om problemet på mange måder. Hver måde giver sine forståelser og handlemuligheder.
Brug de måder at tale på, som gør de forskellige aktører stærke. Og find måder at tale på, der kan fungere som et fælles referencepunkt, uden at de forskellige vinkler går tabt. Verden skal ikke gøres endimensionel men forståelig flerdimensionel.
Vi tror på, at en mere varieret brug af prototyper kan være med til at gøre udvikling hurtigere og bedre. Hvis vi vil sige noget nyt, må vi ofte også skifte format. Form og indhold er tæt forbundne. Og de skal tænkes og udvikles samtidig.
Det er nemt at tænke, at struktur hindrer frihed. Denne tænkning bunder i en romantisk (perioden altså) forestilling om det frie individ, der, i fraværet af snærende bånd, udtrykker det sande kunstneriske udtryk.
Vi tænker det omvendt. Især fordi vi ikke er optaget af den enkeltes, men det samlede systems frihed. Her bliver struktur vigtig – ved at sætte viden i system bliver der frihed til noget andet.
Når vi vil gøre alting nyt, ender det ofte med, at vi ikke rigtig gør noget nyt, fordi vi ikke kan overskue det. Byggeriet skal blive bedre til at gøre det ens ens og det forskellige forskelligt.
Innovation sker på mange planer (i mange dimensioner). Dog ser vi ofte, at brancher og virksomheder mest fokuserer på en afgrænset del af innovationsrummet. Ofte den del man kender og tidligere har oplevet succes med, og som ens faglighed understøtter. Man er vildt kreativ på en vildt ‘ukreativ’ måde. Muligheder overses og den nødvendige følgeinnovation glemmes.
Derfor er det vigtig at folde innovationsrummet ud. Præcis hvordan afhænger af genstandsfeltet. Ingen innovationsmodel er ens. For produktudvikling ser vi typisk på teknik, kunde, proces og forretning. For udvikling af byer og i større skalaer ser vi på de fysiske, økonomiske, menneskelige og politiske ressourcer.
I den daglige drift af virksomheden handler det om at have fokus på virksomhedens interne og eksterne forhold. Nogle gange vil det måske give mening at se sig om hos konkurrenter og sikre sig, at man kan følge med dem. En sjælden gang kigger man måske ud på resten af verden. Men mest af tiden er man optaget af at kigge indad.
Når det kommer til udvikling, er det afgørende at skifte perspektivet. Her bliver det vigtigt at starte med at se ud til resten af verden og forstå de dagsordener, der i fremtiden vil være afgørende.
Først herefter skal blikket vendes indad (igen) og oversættes til, hvilke udviklingsmuligheder det giver for både branchen og den enkelte virksomhed.
