Fra det gravede til det groede byggeri
Kulstof er forudsætningen for alt liv
Byggeriet har de seneste par århundrede beroet på en udgravningsøkonomi, som har givet materialer i store mængder i høj og ensartet kvalitet, og en tilhørende høj forsyningssikkerhed. De sidste 200 års vækst er baseret på aktivering af nedgravet kulstof = fossil energi. Det har taget jorden 400 år at generere den kul, gas og olie, vi nu brænder af hvert år. En liter benzin er resultatet af 25 tons sammenpresset organisk materiale. Nu ved vi, at den fossile tid er en parentes og ikke en varig model for fremtiden. Vi løber tør for ressourcer og jordens klima bevæger sig udenfor den zone, hvor liv, som vi kender det, kan udfolde sig. Vi skal genoprette en balance, hvor vi bruger det, jorden hvert år kan skabe – gerne mindre, aldrig mere. Der er ikke mere begravet solskin at komme efter. Der er det, vi kan dyrke. Vi går fra det gravede til det groede.
Skiftet handler selvsagt om hvilke materialer vi bygger med. Men der er meget mere på spil end det. Hele vores produktionsapparat, vores logistikkæder, vores måde at regne og afregne på er struktureret med afsæt i en antagelse om at energi er billig og rigelig. Byggeriets værdikæder skal omstilles i alle skalatrin. Vi skal producere med færre virgine og dermed også med mindre ensartede materialer.
- Fra store globale forsyningskæder struktureret om ensartede produkter til mere varierede og til en vis grad lokale forsyningskæder hvor både råstof og anvendelse af materialer er tilpasset stedet
- Fra at bruge komplekse materialer simpelt til at bruge simple materialer komplekst
- Fra at optimere fabrikken til at optimere byggeriet
- Fra ”færdigt byggeri” til ”levende byggeri”
- Fra at byggeri billedligt talt er en ting du ejer til at det, som en have, er en ting du drager omsorg for og løbende plejer
Industrialisering og effektivisering
Det industrialiserede byggeri har på flere punkter være med til at afhjælpe boligmangel og løfte levestandarden for en bred del af befolkningen. Men det har også sat sig spor i produktionsmetoder, som vi kan se, er alt for ressource- og energikrævende til at planeten kan følge med. Samtidig har materialevalget været med til at skabe en forestilling om det gode byggeri som noget, det står i flere hundrede år og er så vedligeholdelsesfrit som muligt.
Gennem mange år er systemet omkring byggeriet blevet låst fast i en industrialisering og effektivisering, der har favoriseret nogle materialer frem for andre. Der skete en hastig omstilling fra de helt lokale materialer og byggemetoder til en industrialiseret byggeskik, hvor hastighed og pris var den altafgørende parameter. En sådan omstilling må kunne ske igen, men med fokus på planeten og dens ressourcer. For at give plads til en bredere pallette af materialer skal der gøres op med eksisterende praksis, opfattelser og vaner.
Systemskifte
Sådan en systemisk omstilling sker i et langsomt tempo, men flere og flere aktører melder sig på banen. Projektet 4 til 1 planet har fokuseret på mange forskellige måder at reducere byggeriets klima- og miljøpåvirkning. Men værd at nævne er de tre pavilloner, som stod på Søren Kierkegaards plads fra maj til august 2023. Pavillonerne viste brugen af andre byggematerialer end dem, der i lang tid er blevet brugt i byggeriet. Det samme gælder udstillingen Reset Materials på Copenhagen Contemporary, der løb fra juli til september 2023 med udgangspunkt i mere bæredygtige byggematerialer. Der er med andre ord en begyndende bevægelse – fra det gravede til det groede byggeri.
