Blogindlæg

3 læringer om indeklima og læringsmiljø

Vi er efterhånden blevet ret gode til at måle og registrere de traditionelle indeklimaparametre som CO2-niveau og lysforhold, og vi ved, hvilke tekniske løsninger, der kan komme problemerne til livs. Til sammenligning har der været mindre fokus på samspillet mellem de pædagogiske læringsmiljøer og indeklima, selvom det i sidste ende er sunde og gode læringsforhold, der er formålet med vores indsatser. Det har en workshoprække i ”Skolernes indeklima” forsøgt at lave om på ved at sætte fokus på tilgange til at løfte indeklima, pædagogisk praksis og bygninger samtidigt.
(Foto: Claus Bjørn Larsen)

Her er tre gennemgående pointer fra forløbet:

1. Indeklima er didaktik

Vi skal have indeklimaet ind i varmen. Indeklimaet er ikke en ekstra ting, man arbejde med ved siden af undervisningen eller noget, der løses af andre uden for skolen. Det er en integreret del af undervisningen. Didaktik handler om at skabe rammerne for undervisning og forudsætning for trivsel og tilegnelse af viden, og her er de fysiske rammer afgørende for skolens kerneaktiviteter. Derfor går indeklima og didaktik hånd i hånd, når det kommer til at skabe det gode læringsmiljø.Måske skal indeklima spille en mere betydelig rolle på seminariet og tænkes ind i den pædagogiske praksis. En tættere kobling mellem indeklima og læringsmiljø vil alt i alt hjælpe os til at prioritere en helhedsorienteret tilgang til at gentænke og forny landets skoler.

2. Indeklima er der hele tiden

Der er en tendens til at snakke om indeklima, når man også snakker om renovering, og det er der som sådan ikke noget galt i. Det er kun positivt at sørger for indeklimaforbedringer, når bygningen forbedres. Men indeklimasnakken må ikke være forbeholdt renoveringssnakken. Indeklimaet er der hele tiden – ikke kun, når byggeriet står på. Det er noget, man bør arbejde med, også når der ikke er penge til nye, fysiske installationer.

Så det handler ikke kun om indeklimarenovering. Der er masser af anledninger til at arbejde med indeklimaet også uden om de store projekter, og det er en vigtig opgave, som der skal tages ansvar for. Indeklimaet har det med at være alles problem og ingens ansvarsområde, og det kalder på et behov for at forstå indeklimaet og gøre noget ved det inden for de eksisterende rammer. Det er der nemlig hele tiden – ikke kun en gang i mellem.

3. Indeklima er sammenhæng

En gængs opfattelse har været, at indeklima var noget, der opstod mellem mennesker og mursten, altså et sted mellem pædagogisk praksis og de fysiske rammer. Workshoprækken understregede dog et tredje ben nemlig organisering. Det er ikke nok at have tekniske indeklimaløsninger og gode intentioner om pædagogisk praksis, hvis der ikke er styr på organiseringen og ansvarsdeling mellem forskellige aktører. Et eksempel kunne være rengøring, der kan have en stor effekt på indeklimaet. Her skal man have fokus på bygningens fysiske tilstand, indretningen skal være i orden, og brugerne skal rydde op efter sig, så lokalerne er lette at rengøre. Ved at tænke hele vejen rundt og skabe sammenhæng, kan man med få midler gøre en stor forskel på indeklimaet.

”Skoledag og indeklima i balance”

… var overskriften på workshopforløbet, hvor der blev arbejdet på tværs af faggrupper og kompetenceområder bl.a. inden for uddannelse, pædagogik, indretning. Der blev stillet skarpt på, hvordan pædagogiske målsætninger og rammer i skolen kan indtænkes som en del af løsningen af indeklimaproblematikken. Og det er der behov for. Først og fremmest konstaterer flere rapporter, at indeklimaet i skolerne er for dårligt. For det andet er skolerne er underlagt nye krav til undervisning, og for det tredje foregår denne undervisning ofte i nedslidte skoler. Det er med andre ord behov for at tænke sig godt om for at prioritere en helhedsorienteret tilgang til at gentænke og forny landets skoler, og sikre at både bygning, indeklimaet og pædagogisk praksis løftes samtidigt.