Bæredygtighedsforståelsen udvikler sig, og nye aktører melder sig ind i kampen
Af Simon Kofod-Svendsen, projektchef i Realdania og Mikkel A. Thomassen, partner i Smith Innovation.
Siden 2018 har indsatsen 'Innovation til marked' hjulpet virksomheder med at få innovative bæredygtige produkter til byggeriet ud på markedet og ind i bygningerne. Med så stor succes, at Realdania netop har forlænget initiativet med yderligere 3 år og 25 mio. kr.
Som henholdsvis projektejer og fagligt sekretariat for Innovation til marked har vi siden indsatsens start behandlet og været i dialog med de i alt 144 virksomheder, der har søgt om at være med. Det har givet et fascinerende øjebliksbillede af, hvad der rører sig hos de danske virksomheder, der udvikler næste generation af bæredygtigt byggeri.
Mere end blot energireduktion
En markant udvikling, vi hæfter os ved, er, at bæredygtighed i dag handler om meget mere end energireduktion (se tabel 1 til venstre). Kun 6 % af ansøgerne til Innovation til marked angav dette som sit primære formål. Ser vi på de 143 ansøgninger til den foregående ordning TEST – der i perioden 2012-2015 ligeledes støttede virksomheder med markedsmodning af grønne løsninger til byggeriet – var tallet 28 %.
Synet på, hvilke ressourcer der er knappe, synes med andre ord at blive bredere. Og meget tyder på, at det på nogle punkter er ved at vende tilbage til den mere helhedsorienterede byøkologi-tilgang fra 1990’erne. Det øgede fokus på materialestrømmene kommer både til udtryk i (en svag) stigning i de ansøgninger, der direkte handler om dette, og indirekte ved forslag til at effektivisere byggeprocessen gennem bæredygtige byggesystemer baseret på eksempelvis træ. Cirkulære løsninger bliver dermed også en tiltrængt anledning til at genåbne en række udviklingsspor – eksempelvis præfab og industriel produktion – som ellers har stået forholdsvis stille i byggeriet.
For os at se peger tendensen i retning af, at byggeriet må arbejde med bæredygtighed ud fra en samlet betragtning om de planetære grænser. Opgaven nu er ikke at erstatte byggeriets forholdsvis snævre fokus på energi med et tilsvarende forholdsvis afgrænset fokus på eksempelvis indlejret CO2. Opgaven må være at sikre, at byggeriet indvirker positivt på alle de aspekter, der sikrer en klode i langsigtet balance.
Det er oplagt, at denne helhedsorienterede tilgang til bæredygtighed gør beslutningsprocesserne sværere for rådgivere og bygherrer. Det er ikke et spørgsmål om enten at forbedre energiforbrug eller nedbringe brugen af knappe eller CO2-belastende materialer. Det er både og.
Kvalificerede bæredygtighedsbeslutninger
Derfor giver det god mening, at vi ifm. Innovation til marked ser flere ansøgninger, der handler om at kvalificere valget mellem de bæredygtige løsninger, der allerede findes. Den form for beslutningsunderstøttende værktøjer udgjorde 4 % af ansøgerne i TEST og 13 % i Innovation til marked. Det drejer sig både om IT-løsninger til at optimere meget afgrænsede dele af byggeriet – eksempelvis programmer til optimering af fiberdosering i betonkonstruktioner, eller projektstyringsredskaber, der giver overblik over alle de bæredygtige valg gennem hele byggeprocessen og i bygningsdriften.
For os at se afspejler det øgede fokus på at kvalificere bæredygtighedsbeslutninger også, at det nu faktisk er muligt at kvantificere effekterne. Bæredygtighedsdiskussionen er i den forstand blevet mere moden. Det er ikke et holdningsspørgsmål om bæredygtigt eller ej, men mere præcist hvor meget og hvilken bæredygtighed, man ønsker i en given situation.
Derfor hilser vi det også velkomment, at en ny type af udviklingsaktører har meldt sig på banen i Innovation til marked: Tech-virksomheden. Det er virksomheder, der ikke har deres rødder i materialer og i bygningens udformning, men snarere er drevet af, hvordan data, digitalisering og automatisering kan bringes i anvendelse i byggeriet. I TEST udgjorde disse virksomheder 3 % af ansøgningerne. I Innovation til Marked udgør de 12 % (se tabel 2 herunder).
Vigtigt supplement til udviklingsindsatsen i byggeriet
Tech-virksomhederne adskiller sig på flere måder fra byggeriets øvrige udviklingsaktører. De er mindre optaget af byggeriet og bygningen og mere optaget af beslutninger, drift og brugernes adfærd. Samtidig har de en meget målrettet tilgang til at identificere områder, hvor en ny teknologi hurtigt og effektivt kan bringes i anvendelse til at forbedre meget specifikke funktioner. Det kan eksempelvis være at reducere fugt i trækonstruktioner ved hjælp af sensorer eller minimere unødvendigt jordarbejde gennem geografisk positionering af gravemaskiner.
For os at se repræsenterer disse virksomheder derfor et vigtigt supplement til udviklingsindsatsen i byggeriet. Samtidig er det også oplagt, at de ofte nystartede tech-virksomheder bliver udfordret både økonomisk og kompetencemæssigt i deres arbejde med at ”oversætte” de digitale forretningsmodeller til værdiskabende løsninger i byggeriet.
To afgørende ændringer i den nye støtteordning
Bæredygtighed er langt fra nogen statisk størrelse. Det er ordningen Innovation til marked heller ikke. Vi har på to afgørende punkter ændret ordningen ifm. den nye pulje. For det første har vi skruet op for vores fokus på den miljømæssige forståelse af bæredygtighedsbegrebet og har skærpet bæredygtighedskompetencerne, både hvad angår helhedstækning og dokumentation i det ekspertpanel, der hjælper Realdania med at vurdere de indkomne ansøgninger. For det andet har vi oprettet et mentorkorps, der fagligt kan hjælpe eksempelvis tech-virksomhederne og startups generelt på vej, også selv om de på ansøgningstidspunktet ikke helt har den fornødne modenhed til at modtage økonomisk støtte.
Der er lang vej endnu, hvis byggeriet skal gøre sit til at indfri 2030-verdensmålene. Vi glæder os til de næste tre år at modtage ansøgninger, der både øger udbuddet af bæredygtige produkter til byggeriet og skaber værktøjer til at bringe dem i intelligent samspil. Første ansøgningsfrist er den 3. maj.
