Betonradikalisme eller grøn vækst

Rasmus Helveg Petersen gjorde sig den 18.1.12 til talsmand for at Aalborg Portland ikke tilhører morgendagens industrier. Argumentet var ifølge Jyllands Posten at "Fremtidens job ikke skal komme fra industrier som Aalborg Portland, men fra de nye tiltag i den grønne sektor".

Det er et ærgerligt synspunkt. Ikke mindst, hvis målet er at fremme bæredygtighed. Af to grunde.  

For det første fordi tanken om, at nogen på forhånd kan ”pick the winners” er tvivlsom. At kunne skelne grønt og gråt indenfor et hastigt ekspanderende bæredygtighedsmarked kræver et overordentligt godt forsyn samt indblik i et meget bredt felt af teknologier, markedsforhold og brugerønsker. Opgaven må snarere være at lave rammebetingelser, der skaber vækstvilkår for et bredt felt at teknologier og aktører. Og så gerne undervejs understøtte med viden og klyngedannelse fra offentlig side.

Det bringer os frem til den anden grund til ærgrelse: Netop beton udgør et væsentligt ressourceområde i Danmark. Der strømmer innovationer fra klyngen af virksomheder og vidensinstitutionerne. Tag bare højstyrkebeton – en dansk opfindelse hvor varmeværkernes flyveaske, der tidligere blev betragtet som et affaldsprodukt, tilsættes betonen og reducerer cement forbruget med ca. 50 %. Resultatet er højt forædlede betonprodukter og byggesystemer der genererer betydelige miljøgevinster, og har et stor eksportpotentiale. Vil Rasmus Helveg Pedersen også sige nej til en bil der kunne reducere CO2 belastningen med 50% eller mere?

Betonradikalister eller grøn beton? Vi vælger det sidste.  

Denne artikel er skrevet af Christian Niepoort. 

Foto: Gaiaboard