Connectivity- om pokemon, pip og påvirkelighed i en digitalt forbundet verden
Det kan være svært at se de store forandringer, når man står midt i dem, og netop derfor kan det være på sin plads at overdrive dem fremfor at nuancere dem. Om man vil, er dette paper et bevidst forsøg på en sådan ”overeksponering”, lavet for at kunne tegne et billede af en mulig anderledes fremtid. Så uanset, at jeg henviser til diverse teoriretninger og inddrager observationer og datakilder, rummer det store elementer ikke bare af deduktion (formodninger om, hvordan et generelt princip vil forventes at udmønte sig i praksis), men også af gætværk/kreativitet/ideation/abduktion eller hvad man nu ellers skal kalde den slags forsøg på at forestille sig andre verdner, end dem vi kender. Videnskabeligt i snæver traditionel forstand? Nej! Men så igen, hvordan skal man nogensinde gøre fremtiden til genstand for empiriske studier?
Teoretisk vil jeg lade mig inspirere af 2 følgende retninger. Efter en hermenuetisk forbøn om, hvordan vi i det hele taget kan forstå det at forstå noget og hinanden, vil jeg tage afsæt i Aktør Netværksteori (ofte forkortet ANT), som en ramme for at forstå, hvordan beslutninger træffes og spredes i netværk. Herunder vil jeg som et centralt omdrejningspunkt forsøge at indkredse sammenhængen mellem medie og måder at forankre viden på, og dermed hvilken forskel et digitalt baseret ”kommunikationsregime” gør for, hvordan vi tænker videnskab, politik og økonomi.
Afslutningsvis forsøger jeg at indfange konsekvenserne af det samme skift fra det trykte til den digitale verden med afsæt i semiotikkens begreber for tegn. Mit ståsted er dermed social-konstruktivistisk: verden findes ikke derude i sin rene form, men er noget, vi som mennesker skaber. Samtidig vil jeg også hævde, at den måde vi konstruerer verden på afhænger af de kommunikationsteknologier, vi har til rådighed og de økonomiske interesser og aktører, der skabes omkring disse.
Afsættet vil med andre ord være, at der er strukturelle forhold, der afgørende påvirker vores handlemuligheder, uden at man den grund skal forfalde til teknologi- eller økonomideterminisme (eksempelvis at internettet kun kan muliggøre én måde at agere på). Samspillet mellem menneske og struktur er komplekst og hele tiden til forhandling.
