Det lokales nødvendighed...
”Change happens with the speed of trust” erfarede jeg for et par uger siden på Urban Futures konferencen i Rotterdam. Det citat tror jeg, der er meget visdom i. Når vi skal omstille til noget helt nyt, er det ikke det vi gør, men dem vi gør det med, der er afgørende. Ingen kan på forhånd beskrive præcis, hvordan et marked, eksempelvis markedet for genbrugt træ fra Bornholms mange efterladte landbrugsejendomme, fungerer. Derfor kan vi ikke benytte os af de mekanismer – standarder og formelle kontrakter – der muliggør samarbejde over store afstande. Nye løsninger og markeder er altid socialt betinget, som jeg også konkluderede i bogen Innovation of Nothing, der udkom sidste år.
Så der sad vi så – 15 mennesker med en fælles interesse i at undersøge de tre B’er: Bornholm, byggeri og bæredygtighed. En forsamling der i al sin lidenhed rummede alt det, der skal til for at lave den store cirkulære omstilling fra A til Å: Affaldsaktører, nedrivere, håndværkere planlæggere, politikere, ingeniører, arkitekter, forretningsudviklere etc. Et crowd det dæleme ville have været svært at samle i København.
Og der er nok at tage fat på.
Bud på berigende tiltag
Arkitekturpolitikken står overfor en tiltrængt opdatering på Bornholm. Vi vil fra netværkets side gerne bidrage med bud på bygninger, byer og landskaber, der beriger og ikke forarmer øen. Kunsthåndærk, mad, natur og Energiø Bornholm er etablerede styrkepositioner på øen. Men underligt nok ikke de kulturmiljøer, som husene og livet mellem dem skaber.
På landsplan er bygningsreglementet under revision. Måske vi, på Bornholm, kan gå forrest og vise, hvordan et bygningsreglement med plads til eksperimenter og nytænkning kan udformes og forvaltes – lidt som man kender det i Tyskland og i lighed med, hvordan det tidligere har været herhjemme, hvor det faglige skøn havde en reel chance.
I 2032 skal Bornholm være affaldsfrit ifølge strategien Zero Waste Bornholm, som det lokale affaldsselskab, BOFA, arbejder efter. Men hvordan skal vi nå derhen, når vi ikke har lokale genbrugsstationer, og må sende skønne gamle mursten etc. med natfærgen til Køge.
Og sidst men ikke mindst. Bornholm mangler boliger for at nå målsætningen om 42.000 indbyggere og et lidt mindre gabende hul i kommunekassen. Samtidig forfalder landbrugsbygninger over hele øen overflødiggjort af stadig større, stadig færre, landmænd. Der er akut brug for at finde modeller for at konvertere, opgradere og bygge videre på det eksisterende frem for at bygge nyt.
Kvaliteten i det der er
Spørgsmålet er så, hvor vi skal starte. Måske med lidt af det hele. Men først og fremmest med håbet, idéen og inspiration. Og de konkrete eksempler. Vi ønsker ikke at pege fingre. Vi ønsker at pege bagud og fremad med ambitionen om en alt andet end historieløs fremtid.
Måske jeg bedst kan udtrykke ambitionen med henvisning til den session, som jeg sammen med Pelle Munch Pedersen var med til at facilitere et par dage senere på den sociale scene på folkemødet. Emnet var ”Bornholms stedbundne potentialer”, og udgangspunktet var 19 læsninger af øen og dens muligheder lavet af studerende ved arkitektskolen i København. 19 meget forskellige bud på kulturbærende bygninger på Bornholm. Men alle med det til fælles, at de på meget konkret vis ser kvaliteten i det der er, og skriver den ind i det, der skal komme. De 2 km højkvalitetstømmer i en forfalden gård udenfor Åkirkeby. Siloen på Hasle Havn som et nyt vartegn for et landbrug, hvor vi dyrker ærter og ikke svinefoder. Bunkerne på Dueodde som et fortættet rum til at fortælle en desværre tidløs historie om besættelse og insisteren på hvad vi kan løfte sammen.
Den ånd vil jeg gerne holde fast i og forstærke. Velkommen i cirkusteltet. Velkommen til Bornholm. Velkommen til erkendelsen af at problemer må forstås i sin helhed og løses i sin nærhed.
