Guide til samfundets datingscene
Man kunne med god ret mene, at Folkemødet er emblematisk for den måde, samfundet løser sine problemer på i dag. Hvad enten det handler om klima, flygtninge, klimatilpasning eller bæredygtigt byggeri, så er det svært at stå alene (ikke et ord om EU). Flere skal inddrages og stå sammen. Det ser vi også i Smith, når vi arbejder med udvikling i byggeriet eller klimatilpasning, som i stigende grad er blevet en holdsport, hvor klokkefrøer, klimahensyn og kultur skal spille sammen med kloakker på helt nye måder.
Fra folkehjem til folkemøde
Men det er langt fra en selvfølge, at det er sådan. Ifølge myten stjal vores nuværende kulturminister ideen om folkemødet fra selveste folkhemmet Sverige. Folkhemmet er det bærende socialdemokratiske fundament under den blå-gule samfundsvision om den lille familie, hvor alle løfter i flok. Og her skulle folkemødet (og altså ikke IKEA) efter sigende - og ikke mindst Wikipedia - udgøre det vigtigste forum ud i oplysning og indretning af 'hemmet'. Målet er og var altså fællesskabet, eller husholdningen om man vil.
I Danmark er vi ved at bygge hemmet eller hjemmet. I år seks diskuterer vi stadig fundamentet. Og det er vel ok, eftersom der unægteligt er forskel på Danmark og Sverige og på at bygge folkefestival anno 1968 og i dag. Udfordringerne er nogle andre, og selvom vi stadig har en folkeskole, et folkestyre og folkevogne, så er folk og formål ikke de samme.
Dannelsesfestival for professionelle
Hvis man derfor mener folkemødet skal være en dannelsesfestival og folkefællesskabet formålet, så går man galt i Allinge. Folkemødet er ikke for folket i bred forstand, hvor høj som lav udveksler synspunkter på kryds og tværs. Og hvis dannelse handler om at kunne overskride sig selv ved også at se et andet synspunkt og en større sammenhæng, så er folkemødet dannende, men kun for de professionelle og ”professionelle frivillige”. Og det er jo fint nok jævnfør ovenstående pointe om, at private og offentlige er nødt til at række ud og bryde grænser ned i mødet med tidens store dagsordener.
Hæv den relationelle bundlinje
Folkemødet ligner altså derfor et moderne forretningsfællesskab, der på mange måder forstørrer og mimer det, mange render rundt og laver til hverdag. Her handler det om at hæve den relationelle bundlinje, så meget som muligt. Hvor netværk tidligere blev forbundet med noget semi-mafiøst forbeholdt tykke mænd i røgfyldte direktionslokaler, er det i dag en forudsætning for overlevelse (diskutabelt). Samtidig er direktionslokalet blevet for lille i en tid, hvor vi har brug for at spejle os i hinanden (som er nogle andre end dem vi lige kender), indhente inspiration og arbejde sammen i nye konstellationer.
Åben tale i lukket land
Forskellen på hverdag og Folkemøde er derfor en anden. Det handler om stedet. Bornholm er den store innovation. Den har størrelsen til det, og afstanden til land er så tilpas stor, at vi kan holde samfundet ud i strakt arm. Samtidig udgør folkemødet en art undtagelsestilstand, hvor man taler åbent ud fra devisen – hvad der sker på Bornholm, bliver på Bornholm. Det er selvfølgelig synd for alle dem, som ikke er med. Men effektivt når det handler om at prøve ting af og skabe nye forbindelser.
Guide til samfundets største datingsite
Hvis det endnu ikke står helt klart hvad Folkemødet er for en størrelse, så prøv selv. Afslutningsvist derfor lige et par tips til, hvordan man får mest ud af Folkemøde og hverdag (også til dem, som skal forsvare overfor chefen, hvorfor det er vigtigt at tage til fest i Allinge igen i 2017).
1) Dyrk relationer - ikke venner (det bliver for kompliceret). Husk at personlige forpligtelser tæller højere end de kontraktlige. Relationer minimerer transaktionsomkostningerne, idet det er mennesker og ikke kontrakter der i sidste ende skal levere i et eventuelt fælles projekt.
2) Øv dig hjemmefra i kort at forklare, hvad du vil på en tillidsvækkende måde. Du skal kunne appellere til andre uden at kræve for meget af dem. Accepter at du befinder dig på en fire dage lang date med konstant skiftende partnere. Og udbuddet er stort. Krydr med netværksekvilibristens giftigste scoretrick; humor.
3) Stå ikke alt for længe med dem, du kender. Når vi står med folk fra samme branche, er det ikke svært at være begejstret, fordi vi trækker på erfaringer fra den samme verden. Byggeriet er siloramt. Træls. Vi er nødt til at arbejde mere på tværs osv. Her tryktester man i virkeligheden bare, at alle (stadig) er som en selv. Derfor, øv dig i at opsøge andre med krydsende forventninger til verden. Sådan er eller bliver din hverdag alligevel i stadig større grad og folkemødet er det perfekte sted at øve sig, fordi det er ”tilladt” at blande personligt og professionelt og mindre akavet at spørge; hvorfor er det egentlig så forfærdeligt at være hjemløs?
4) Husk, at i de døves rige er den stumme konge. Glem ikke at lytte. Der kan være noget at hente hos andre, selvom det jo aldrig er helt så spændende, som det du selv laver. Om ikke andet er det smart at have lidt i hæftet, når KPI`en angående relationel beholdning skal gøres op og måneders forberedelse og tilstedeværelse i fire dage på Bornholm skal forsvares over for baglandet derhjemme.
5) Husk at koble fra og sig nej. Det er uhyre krævende at koble ud og ind mellem mennesker man ikke kender. Især fordi uvisheden (man aner ikke hvad der kommer ud af det) er et vilkår i relationsøkonomien. Folkemødet er en berusende forfører, som vil have dig til at tro, at alt kan lade sig gøre. Men det er løgn. Selfien med Ida Auken giver ingen forlommer eller opgaver inden for den nærmeste fremtid. Så husk, at selvom nejet ikke findes i Allinge, så er det en helt nødvendig dyd, hvis du skal slippe væk uden alt for store mentale og fysiske tømmermænd.
6) Udvikling kræver format. Er du arrangør, så husk at servere en eller anden form for ”free lunch” i forbindelse med dit arrangement. Det kan være effektfuldt at benytte et kendt fra tv format al a Signe Moltkes Quizzen eller Adrian Hughes Kunstquiz, hvis målet er at bringe landet magthavere i øjenhøjde med pøblen. Hvis du ønsker en mere seriøs debat så husk, at der er forskel på konsensusarrangementer, hvor man mødes på tværs af fagdomæner for at skabe forståelse og dilemma/prioriteringsarrangementer, hvor man samler branchen med henblik på udvikling.
Begge dele kan fungere. Men prioriteringer er ofte mindre interessante for udenforstående, og inderkredsen kender alle dilemmaerne i forvejen. Tværgående debatter ved man aldrig helt hvor ender. Men når man nu har så mange forskellige perspektiver repræsenteret på Bornholm anbefaler vi, at man udnytter det og krydser fingre for, at det hele nok skal gå.
Tak til alle, der deltog i pejsestuen d. 23. juni for input og inspiration til ovenstående.
Smith ønsker alle en god sommer!