Blogindlæg

Klimakamp er innovationskamp

Hvis klimaaftrykket skal nedbringes, skal innovationsindsatsen opprioriteres. Det er nu, byggeriet skal igangsætte de forbedringer, der gør, at vi kan holde os inden for Parisaftalens 1.5 graders målsætning. Og der findes ikke én silver bullet til at nå målene. Derfor efterlyser vi omstilling i byggeriets nuværende og kommende værdikæder; blandt andet savner vi nye måder at tænke installationer og indeklima på.

Hvorfor er innovation nødvendig for at nå klimamålene?

Reduction Roadmap- som Effekt, Artelia Denmark og CEBRA står bag med støtte fra Realdania og VILLUM FONDENs indsats ”Boligbyggeri fra 4 til 1 planet” – viser, hvordan byggeriet kommer i mål i tide. Ser man på de bedste byggerier i dag, er det klart, at man med kendte løsninger og arkitektoniske greb snildt kan holde sig inden for rammen de kommende år. Men ser vi 4 – 5 år frem, får vi brug for at skrue på knapper, som vi endnu ikke har.

Der er behov for systemisk innovation, når byggeriets klimaaftryk skal reduceres. Vi har brug for mere og bedre viden om bygningers klimaaftryk også i en renoveringssammenhæng. Vi har brug for løbende at stramme klimamålsætningerne i bygningsreglementet. Vi har brug for, at investeringerne og efterspørgslen fra alle byggeriets brugere også afspejler behovet for at reducere klimaaftrykket. Sidst men ikke mindst har vi brug for innovation i byggeriets værdikæde.

Fra Realdanias støtteordning Innovation til marked ved vi, at der er langt fra, idéen er opstået, til den nye løsning, hvad end den er fysisk eller digital, for alvor opnår udbredelse på markedet og i praksis bidrager til et byggeri med et mindre aftryk. Derfor er der behov for allerede nu at investere i de løsninger, vi får brug for, når vi skal endnu længere ned på Reduction Roadmap.

Innovation til marked yder støtte til at bringe nye løsninger, som bidrager til et byggeri med et mindre miljøaftryk – altså ikke alene et klimaperspektiv – til markedet. Her ser vi ofte et behov for at udvikle nye test- og dokumentationsmetoder for at kunne bringe f.eks. nye biobaserede løsninger på markedet. Ligesom der generelt i støtten af den kommercielt drevne innovation i byggeriets grønne vækstlag er en filantropisk håndsrækning til at fremme innovation i byggeriets værdikæde.

Billedet går igen i europæisk sammenhæng, hvor i første omgang 10 lande under World Green Building Council har udarbejdet ”decarbonisation roadmaps”- altså strategier for, hvordan byggesektoren i de enkelte lande skal bidrage til at opnå Parisaftalens mål. Det store skift og centralt for strategierne er at opnå en regulering, som ikke alene fokuserer på bygningers energiforbrug i driftsfasen, men også inkluderer det indlejrede klimaaftryk i bygningerne allerede ved ibrugtagning. Der er et skift vi også har set i det seneste oplæg til revidering af det europæiske bygningsdirektiv, ligesom flere af strategierne peger på behovet for at prioritere innovation i byggeriets nye og eksisterende værdikæder.

Hvilken type innovation er der brug for?   

For os handler det om, hvilke typer af løsninger der er mest behov for at udvikle, når vi skal reducere klimaaftrykket i byggeriets?” Vi ser en spændende udvikling inden for det biobaserede byggeri, hvilket også stod frem i det åbne call under 4 til 1 planet. Ligesom Built by Nature initiativet har til formål at fremme det biobaserede byggeri.

Samtidig er det også en erkendelse, at vi har behov for en omstilling på flere dimensioner: Vi skal både omstille til nye materialer, men vi skal også omstille de eksisterende og velkendte materialer, så deres miljøaftryk reduceres kraftigt. Når lovgivningen introducerer nye krav til bygningers klimaaftryk i et livscyklusperspektiv, er det en afgørende forudsætning at være neutrale omkring materialevalg. For der er behov for, at både den etablerede industri og byggeriets nye nicher rykker på hver sin vis.

Tilbage til spørgsmålet om, hvilken type løsninger vi har brug for, er det værd at skele til, hvilke bygningselementer, der har størst betydning for byggeriets klimaaftryk. Ifølge analysen ”Towards EU embodied carbon benchmarks for buildings – setting a baseline. A buttom up approach” udarbejdet af Rambøll og BUILD udgør installationerne i gennemsnit 27 % af byggeriets klimaaftryk, mens de bærende konstruktioner udgør 24 % og de indvendige overflader udgør 21 %.

Derfor kommer her en opfordring til, at vi i fællesskab opprioriterer innovationsindsatsen i byggeriets nuværende og kommende værdikæder. Blandt andet savner vi nye måder at tænke bygningernes installationer og indeklima på, så det bliver muligt at skrue på en af de knapper, der har stor betydning for byggeriets samlede klimaaftryk. Heldigvis er der en konkret mulighed for at søge støtte via Innovation til marked. Næste ansøgningsfrist er 1. maj 2023, og der er online infomøde 13. april. Læs mere og tilmeld dig på innovationtilmarked.dk.