Kløvermarken er mejet og taget er i hus

Mange vigtige konklusioner at hæfte sig ved.

Side 27:  ”Der er et meget stort potentiale for at udnytte restprodukter fra skovene, hvor 47% af det producerede nåletræ og 76% af det producerede løvtræ bliver brændt af umiddelbart efter fældning”.

Vi gentager: et sted mellem halvdelen og ¾ af træet forlader aldrig vores skove i et format, hvor det (bl.a.) kan bruges til byggeri!

Side 37:  ”Men det er særligt potentialet i grøn biomasse, som bliver kraftigt øget i scenarierne”. Ser man frem mod år 2100 vil mængden af dansk produceret gavntræ i de mest positive scenarier kun stige en smule. Og i de fleste scenarier går mængden af byggeegnet træ decideret tilbage, fordi skovene drives med fokus på grøn energiomstilling eller biodiversitet. Det store potentiale består derfor i at dyrke andre byggematerialer; eksempelvis kløvergræs, hvor græsfibrene kan anvendes til isolering m.m., efter at proteinet et trukket ud til dyrefoder.

Træerne vokser med andre ord ikke ind i himlen.

Byggeriets fremtid er forankret i den danske muld med vækster med kort høsthorisont og stor volumen. Byggeriet skal finde sin firkløver.  

Men mest af alt hæfter jeg mig ved afsnittet ”Roadmap for anvendelse af Biogene materialer i byggeriet” samt bilaget ”Byggebranchens forandringer”. En vel(be)skrevet introduktion til, hvad det vil sige at lave systemisk forandring i byggeriet og en grundig kortlægning af de barrierer og muligheder, der knytter sig til at etablere i første omgang en niche og siden et regime/branche for biobaseret byggeri. Den slags overvejelser er jo kernen i, hvad der optager os i Smith – herligt at det ”biogene” ikke bare betragtes som et materiale, men som en helhed af tekniske og sociale struktur, der må bringes i ny sammenhæng, hvis byggeriet skal ændre praksis.

Der er virkelig meget godt at sige om denne del af rapporten. Og i ren begejstring vil jeg foreslå, at analysen af barriererne og mulighederne suppleres på to punkter. For til trods for, at rapporten jo overordnet handler om nye materialer til byggeriet, er det som om, at materialeforståelsen i dette samfundsfaglige afsnit træder i baggrunden.

1. Arkitektur

For det første savner jeg en dimension, der handler om ”arkitektur”. I lyset af min igangværende postdoc og inspirationen fra kollegaerne på Institut for Bygningskunst og Teknologi på Arkitektskolen i København, er det oplagt, at nye materialer kalder på en ny arkitektur. En stor del af byggeriets bæredygtige udfordring er, at vi i for høj grad har antaget, at vi har kunne adskille form og materiale. Og at formgivning, der starter og ikke slutter med materialet, kalder på en helt ny opfattelse af, hvad bygninger er, hvordan de fungerer, og hvordan de opfattes. Denne dimension fanges kun i begrænset omfang i rapportens afsnit om ”Markeder og Kunder”.

2. Produktion

For andet savner jeg en udfoldelse af de produktionsmæssige udfordringer ved at fremstille biobaserede løsninger i stor volumen og med stor forsyningssikkerhed. Det handler selvsagt om viden og kendskab hos brugere, rådgivere m.m., som BUILDs rapport fint beskriver. Men det handler også om hardcore produktionsapparat - hvor, hvordan og af hvem skal de mange nye materialer produceres? En fascinerende og løfterig egenskab ved mange biobaserede materialer er, at de til en start kan produceres på enkle anlæg og derfor ikke har store opstartsomkostninger. Men der er alligevel forskel på at kunne servicere det første pilotprojekt og så levere i en volumen og til en pris, der kan hamle op med den, vi kender fra konventionelle produkter.

Fortidens materialer – fremtidens produktionsmuligheder

På mange måder rummer biobaserede materialer en mulighed for at vende tilbage til en mere lokal, historisk forankret byggeskik. Men hvad angår produktionen er mulighederne og forudsætningerne i dag helt anderledes, end da vi sidst brugte halm, ler og tang i stor skala. For at sikre volumen, variation og værdi i de biobaserede løsninger bliver automatiserede og digitaliserede design- og produktionsforløb afgørende. Fortidens materialer med fremtidens produktionsmuligheder så at sige.

Det er både kløveren og produktionshallen, der skal slå rødder i en biobaseret fremtid for byggeriet.