Blogindlæg

Kunsten at ramme ved siden af

Bygherreforeningen og Akademisk Arkitektforening har netop sat arkitektkonkurrencen til debat. Det sker under overskriften ”Hvordan rammer vi plet med arkitektur og konkurrencer?”. Men spørgsmålet er nok snarere ”Hvordan rammer vi ved siden af?” at dømme på indlæggene på de første af de i alt to temaarrangementer.

Arkitektkonkurrencen har en central rolle som et frirum for udvikling! Denne pointe gik igen i flere oplæg. Som Natalie Mossin, forperson for Akademisk Arkitektforening, konstaterede, så er plads til udvikling i de tidlige faser i høj kurs. Men ikke noget vi i byggeriet – med arkitektkonkurrencen som en god undtagelse – gør meget ved.

Men der er mange benspænd. Ikke mindst den juridiske bekymring for ikke-konditionsmæssige bud, når programmet brydes som en logisk konsekvens af at give plads til nytænkning. Uden at have løsningen, efterlyste Lars Ole Hansen, formand for Bygherreforeningen,  plads til konkurrenceforslag på eller over kanten af konkurrenceprogrammets løsningsrum. For hvis arkitektkonkurrencer ”alene” er en måde at give tilbud på, så er den dyr og besværlig for alle parter. Dan Stubbegaard fra tegnestuen Kobe gav et godt indblik i hvor mange timer de som lille tegnestue brænder af på konkurrencer med små vinderodds.

Øget forskning og forståelse i arkitektkonkurrencens forudsætninger, indhold og funktion blev efterlyst fra flere sider. Vi vil med afsæt i ovenstående diskussion - og en almen interesse for aftalerelationer, der forener udvikling, fairness og effektivitet - gerne komme med det Smithske bud på en række centrale forskningsspørgsmål:

  • Hvad er arkitektkonkurrencens komparativ fordel (og ulempe) i forhold til alternative måder bygherren kan finde de rigtige parter og det rigtige projekt på? Der er brug for typologier for aftaleformer og hvilke variable, der bestemmer deres hensigtsmæssige brug. 
  • Hvordan kan der skabes dialogmuligheder og selektion tidligt i forløbet uden at det går ud over hensyn til fairness og effektivitet? Vi må i højere grad se konkurrenceforløbet som et kollektivt læringsforløb til videre bearbejdning, end en guddommelig erkendelsesproces hvor en enkelt aktør (arkitekten) finder den endelige sande løsning (=værket).
  • Hvordan laver vi forløb der både giver afdrift og fremdrift? Et godt udviklingsforløb veksler mellem divergente og konvergente faser, mellem åbenhed og retning – målet må være en fælles forståelse af hvor man er i udviklingsforløbet; hvad der er til diskussion og hvad der ”blot” skal løses.
  • Hvis arkitektkonkurrencer er en udviklingsfunktion – hvordan bruger vi så al den udvikling, der ikke bliver realiseret gennem byggeprojekter? Der er brug for at understøtte den udvikling og opsamling af viden der kan ske ikke bare i forholdet bygherre-rådgiverteam men også internt mellem rådgiverteams.

Næste debatarrangement afholdes  den 23. maj 2011 kl. 13- 17 i Arkitektforeningen. Læs mere og tilmeld dig på Bygherreforeningens hjemmeside.