Om messerwissere, besserwissere og kampen mellem koncepter og dimsedutter på årets VandTek messe

Google fortæller mig, at messe kommer af det latinske Missa, som betyder gudstjeneste. Messen er altså menighedens fællesskab.

Nogen må forklare mig messens funktion og mening. Årets VandTek messe, der blev afholdt i Lokomotivværkstedet i København den 20.-22. september, gjorde mig ikke meget klogere, men gav dog anledning til følgende refleksion. Vandbranchen i messeformat er for de indviede på godt og ondt. Her er dimser, ventiler, rør, kompressorer, filtre og dutter så langt øjet rækker. Jeg fascineres til tider, men forstår meget lidt. Jeg vil gerne snakke med, men det er som om, at min blotte tilstedeværelse og baggrund (idéhistoriker) forstyrrer koden. ”Hvordan er du landet her?” Og dermed er vi fremme ved den store udfordring: At vi både specialiserer os (og derfor får sværere ved at tale sammen) og samtidig bliver mere afhængige af hinanden (og derfor får større behov for at tale sammen).

Hos Smith tror vi på, at specialisering er en forudsætning for læring og innovation, som igen er forudsætningen for vækst og velstand i bredest mulig forstand. Det var kongstanken hos den skotske samfundsfilosof og økonom Adam Smith, som vi har taget navn efter. Problemet er altså ikke specialiseringen, men derimod specialiseringens eller specialistens besserweisheit og insisteren på at dele verden op i det der kan diskuteres, og det der ikke kan diskuteres.  

Fisk kan ikke se vand

I en kendt allegori svømmer to unge fisk forbi en gammel fisk, som hilser go’ morgen og spørger:

"Hvordan er vandet i dag?" De unge fisk svømmer videre, hvorpå den ene efter et kort stykke tid vender sig og spørger: ”Hvad pokker er vand?” Historien illustrerer på fin vis alt det, vi ikke ser til trods for, at vi står midt i det hver dag. Indimellem skygger vores forudsætninger af viden, faglighed og rutiner for nye måder at tænke både problem og løsning på. (Jeg gør mig helt sikkert skyldig heri med dette indlæg). Man kan så diskutere, om der altid er behov for nytænkning. Her kan vi i Smith blot pege på at stadig flere efterspørger tværgående løsninger og koncepter, fordi problemets kompleksitet ofte ikke tillader, at en faglig tilgang kan udpeges som særlig vigtig eller en særlig aktør har hovedansvaret for at løse dette problem. 
 

Mere for mindre

Helt overordnet må vi vel i tider, hvor flere vil have mere og alle skal levere mere for mindre omvendt insistere på at verden kan udlægges på flere måder. Vand kan udlægges som natur og naturressource. Trussel og livgivende. Som energi, kraftværk og genstand for digtning. Blåt, gråt og grønt. Det betyder ikke, at alt kan diskuteres, men at vi bør være åbne for andre udlægninger, fordi vi dermed kan åbne verden op og løse flere udfordringer på samme tid. I Klimasprings stand på VandTek er alle produkter skabt med afsæt i en forståelse af, at vand kan være driver for byudvikling. Vi har forladt ideen om, at klimatilpasning som monofaglig ingeniørkunst – en art secret service, som finder sted ved hjælp af rør og kloakker under jorden til en forståelse af klimatilpasning som en art public service plus, hvor flere krav og interesser med fordel kan sammenholdes og integreres i et enkelt koncept.  

Koncepter versus dimsedutter

Tro mig, jeg er vild med det store udstillingsformat, hvor alverdens tekniske genier lægger arm med hinanden. Det er ikke intentionen at stoppe fremskridtet med en art pladderhumanistisk stædig tøven. Det kommer heller ikke til at ske. Specialiseringen og ikke mindst teknologien løber i vores årer, hvad enten vi vil det eller ej, endsige forstår den teknik vi omgiver os med. Vi hører det bare igen og igen. Også fra årets arrangører af VandTek, som havde store udtalte ambitioner om at skabe en mere helhedsorienteret oplevelse, hvor fokus på egenskaber, filtrets performance, suppleres med et konceptuelt fokus på aspekter, dvs. filtrets betydning for mig og verden, beslutningstageren, borgeren, brugeren og ja – fiskene.

Vi skal på messe igen til november (Building Green) og er endnu en gang blevet stillet en mere helhedsorienteret oplevelse i udsigt. Vi vil endnu en gang gøre, hvad vi kan for at fremme den ambition. Spørgsmålet er, om det er naivt. Måske har vi fuldstændig misforstået messeformatet?