Paragrafparalyse – når det skaber værdi at være hævet over loven

”Min påstand er at før loven, kommer hensynet til optimal fordeling af ressourcer. Der er nogle retsøkonomiske principper, der ligger bagved kontraktsretten. Hvis man forstår disse principper kan man bedre træffe kvalificerede beslutninger, om hvilken slags kontrakt man skal have hvornår, herunder vide hvornår kontrakter risikerer at blive brudt af medkontrahenten.”

Citatet er af René Franz Henschel og det faldt på en undervisningsdag i Masteruddannelsen for Bygherrens Værdiskabelse på Arkitektskolen Aarhus. Men det fortjener bredere omtale end som så. For i betragtning af hvor meget kontrakter fylder i byggeriet, er det tankevækkende, hvor lidt der ofres på at tænke over rationalerne bag dem.

Kontraksøkonomi hedder nøglen til at forstå meningen med kontraktsjura. Med afsæt i grundlæggende økonomiske begreber indkredser denne fagretning hvordan man kan lave kontrakter og dertil hørende lovgivning der er optimale i forhold til den givne opgave.

Set fra en økonomisk vinkel er der således seks primære principper, som kontraktsretten skal støtte op om – nemlig at den sikrer at du og din samarbejdspart:

-        arbejder for hinanden på en for begge parter hensigtsmæssig måde (ved at opstille incitamenter der forener begges interesser)

-        ikke fortier noget der er væsentligt (ved at gøre det attraktivt at afsløre relevant information)

-        opfører jer ordentligt, når kontrakten er indgået (ved at opstille incitamenter for opfyldelse og erstatning ved ikke-opfyldelse).

-        tør investere i tillid til, og i forventning om, at den anden opfylder, bl.a. ved at give erstatning for jeres forberelsesomkostninger

-        ikke får unødvendigt store omkostninger ved at lave kontrakter (ved at opstille regler i lovgivningen (baggrundsretten) for hvordan risici fordeles hvis noget går galt)

-        bliver i stand til at løse problemer selv (ved at opbygge relationer til hinanden), således at I er mindre afhængige af, at domstolene skal løse jeres konflikter

Problemet i dag er ifølge René Franz Henschel, at denne økonomiske virkelighed bag kontrakterne alt for ofte udelades når kontrakterne laves. Og fordi rationalerne ikke står der, glemmes de også efterfølgende af parterne selv og af domstolene. Kontrakterne og juraen går fra at være et middel til at blive et mål. Resultatet bliver en slags paragrafparalyse, hvor reglerne ender med at hindre frem for at fremme en hensigtsmæssig adfærd mellem to parter.

Kontrakter er med andre ord for vigtige til at overlade til jurister. Kontrakter skal afspejle og hele tiden optimeres i forhold til hvad virksomheden vil i forhold til den specifikke opgave og relation. Og dermed går det at lave og håndtere kontrakter på tværs af organisationen og er, i sidste ende, et anliggende for ledelsen og ikke for den juridiske afdeling.

Lige den regel er der ingen der er hævet over!