The promised water – om kærlighed og kildevand, sweethearts og sweetwater
Pigerne kommer ind i bussen med ild i deres øjne og smil. Ikke et påtrængende eller larmende smil, som der ved gud ellers er en del af her i San Fransisco. Men et varmt smil, et kærligt smil. Givetvist resultatet af den kærlighed, de med garanti har fået fra moren på sædet ved siden af. Hvad den hjemløse på bagerste række har fået, ved jeg ikke. Mest øl tror jeg. Kontrasten er til at få øje på.
Det handler om kærlighed til mangt og meget. Ikke mindst til vand. Det er på grund af vandets brusen, at jeg sidder her på en klit i udkanten af San Fransisco og bliver lettere solskoldet i ren kådhed efter en lang vinter. Det er på grund af vandet, at surferne, motionisterne, børnene med dragerne, de unge fyre med en eller anden ny version af beach-volley for slet ikke at tale om fiskerne, er her. Og – BREAKING NEWS - nu er der sgu bid. En surfer eller en haj at dømme på trækket i fiskestangen. Der hales i land og fangsten er… en krabbe! Nuvel, man fanger ikke altid det, man leder efter.
Men vandet er her. Allerede på vej ned fra hjørnet af 42nd Street og Gery Street åbner kysten sig i fuld længde og kaster både håb og dis af sig, som strækker sig langt ind i San Fransisco Park og - trods alt og heldigt nok - får dæmpet den der forårs(og sig mig er det egentlig ikke sommer)fornemmelse til et håndterbart niveau (det er det, jeg siger - hvad skulle man gøre uden det vand!).
Eller er det nu også det? Det var sol og vand og nuvel en smule guld, der trak folk til Californien. Men nu er vandet væk. I hvert fald den slags vand, man kan bruge til noget – the Sweet Water som det passende kaldes. Californien har oplevet sin værste tørke i mands minde og mere til. Men taler om en 1200 års ”tørkehændelse”. Vandreservoirer og floder tørrer ind og truer dyr, byer og landbrugsproduktionen i en hidtil uset grad. Der går 4 liter vand til at producere én mandel og 80 procent af verdens mandelproduktion kommer fra Californien. Stof (men ikke vand) til eftertanke næste gang du hælder müsli i skålen.
Hvis USA er historien om ”the promised land”, så må Californien være historien om the promised water. Måske tiden er moden til at indfri løfterne.
Dette blogindlæg er skrevet i forbindelse med Mikkel Thomassens deltagelse i lanceringen af vandalliancen Water Technology Alliance (WTA) California, der fandt sted den 4. april i San Fransisco. En alliance som skal sammentænke eksportfremme, vandteknologisk innovation, videndeling og vidensudvikling på baggrund af et samarbejde mellem danske og amerikanske virksomheder, offentlige myndigheder samt uddannelses- og forskningsinstitutioner. Smith er blandt de deltagende danske virksomheder og skal frem til 2018 være med til at sikre rent drikkevand i Californien og samtidig udvikle en eksportmodel for danske vandteknologier.
