Tings fylde

Åh hvor herligt her i denne Corona-tid at glemme elendighederne i diverse news-feeds og i stedet dykke ned i en samlet læsning af Adam Smiths ”Wealth of Nation”. I årevis har den stået på hylden i sin fulde 1000-siders danske version generøst stillet til rådighed af Informations forlag. Og alligevel er det kun blevet til læsning af (hvad jeg troede var) de mest centrale passager. Der var jo både fysiske møder, cafeer og byliv, der skulle passes, og hvornår skulle man så lige få pløjet 100 sider om ”handelsmiljøet i før-romerske byer” og mange andre herligt detaljerede udredninger i Adams Smiths magnum opus igennem?

Man skal jo som bekendt ikke ”judge a book by its cover”. Og man skal afgjort heller ikke dømme Wealth of Nations” på det eftermæle, den har fået som en uhildet hyldest til utæmmet (neo)liberal tækning. Ordet den ”usynlige hånd” nævnes én gang. Til gengæld er der fuldfede passager om kapitalisternes urimelige udpining af arbejdernes løn, og om at det eneste præcise mål for værdi er arbejdsindsats og ikke fluktuerende priser. Søger man et teoretisk ståsted for at forstå alt fra økonomiske transaktioner uden underlæggende værdi (=finansialisering), forbrugerisme, rovdrift på naturens ressourcer, byens kreative potentiale såvel som uligheden mellem by og land, udbytning af ansatte på slavelignende kontrakter etc., kan man passende starte (og slutte?) med ”Wealth of Nations”.

Det kunne der skrives mange blogindlæg om. Lad mig her i første omgang nøjes med ét. Man kan ikke blive andet en imponeret over Adam Smiths klarsyn i en bog skrevet for snart 250 år siden. Han indfanger det fleste af de ting, vi siden har skulle forholde os til i udformningen af vores samfund, herunder hvordan økonomiske systemer og deres regulering skal skrues sammen. Og samtidig er bogen jo også et 1:1 indblik i den erfaringshorisont og virkelighed, der gjaldt før industrialisering, og det moderne samfund for alvor slog igennem. Det er nærliggende at tænke, at Adam Smith stod på tærsklen på vej ind i den industrielle, entreprenante og ressourceforbrugende vækstøkonomi, som vi nu (helt eller delvist) står på bagkant af.

Ting fylder!

Det kan lyde banalt, men det, at noget fylder – at det har vægt og volumen - fylder meget i Adam Smiths analyser. Det betyder noget, om varen er let eller tung og derfor, om det er let eller besværlig at transportere. Det betyder noget om værdifulde naturressourcer er tæt på, hvor man skal bruge dem. Det betyder noget, om landbrugsarealerne er små eller store i forhold til, om man kan få opdyrket dem.

Vi har siden Adam Smith levet i verden kendetegnet ved faldende omkostninger på transport, faldende omkostninger på energi til fysisk bearbejdning, faldende fysisk værdiindhold i produkterne (til fordel for vidensindhold), faldende omkostninger på at trække ressourcer ud af jorden. Vi har kort sagt vænnet os til at leve i en global, digital, transaktionsaktionsbaseret, ressourcekrævende vidensøkonomi. 

Corona har lært os, at dette ikke er en naturlov. Og i virkeligheden er det jo en pointe, der rækker langt længere end til en tilfældig mikrobes vandring ind i vores biologiske og økonomiske systemer. Corona er, sådan helt bogstaveligt, kronen på værket i en erkendelse, der materialiserer sig stadig flere steder: at verden ikke er uendelig. Der er grænser for planetens ressourcer. Der er grænser for, hvor mange mennesker og dyr, der er plads til. Der er grænser for, hvor meget CO2, der kan være i atmosfæren, uden at klimaet ændrer sig. Der er grænser for, hvor mange steder, der er plads til byer, når vandet stiger.

Ny normal

Corona er derfor ikke bare end undtagelse. Der er ikke nogen ”venden tilbage til det normale”. Hvis der er noget, så er det en ”ny normal”. En normal, hvor afstand og dermed det lokale betyder noget. En normal, hvor naturen ikke ”bare er til for os”, men hvor vi ”bare er natur”. Et sted, hvor værdi ikke kan opgøres uafhængigt af ressource- og energiforbruget, og hvor transaktionsværdier ikke kan vokse ind i himlen, uden at have rødder i jorden. Et sted, hvor ting, natur og ikke bare mennesker fylder.

Og derfor et sted, hvor det giver forbandet god mening at læse Adam Smith – moralfilosoffen og økonomen, der har lagt navn til Smith Innovation. Og måske også et sted, hvor det giver mening at investere i en mere radikal gentænkning af, hvordan man både som samfund og virksomhed skaber bæredygtig velstand. Vi vil fortsætte læsningen af Adam. Og stiller os som Smith gerne til rådighed for alle jer, der tænker, at effekterne af Corona er mere end en mikrobisk døgnflue, som tider bare skal glemmes og gemmes.